Vi søger tre pædagogiske medarbejdere til Stjernevejskolens specialafdeling - centerklasserne
Her står du ikke alene! Bliv en del af vores stærke hold omkring børnene! Har du lyst til at arbejde med børn og unge inden for autismespektret – og blive en del af et sted, hvor vi lykkes sammen?
Om jobbet og opgaverne
Du er uddannet lærer eller pædagog. Du kan allerede have erfaring fra specialområdet, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en stærk pædagogisk grundforståelse og kan se dig selv i en hverdag, hvor relationer, struktur, faglighed og tæt samarbejde går hånd i hånd.
Vi søger primært medarbejdere til vores indskoling og mellemtrin, men der vil også være timer i vores udskoling. Samtidig vil du som pædagog skulle varetage en opgave ind i vores SFO.
Hos os bliver du en del af et hold. Noget af det, vi er stolte af i vores centerafdeling, er samarbejdet omkring børnene.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet lærer eller pædagog. Måske har du allerede erfaring fra specialområdet. Måske kommer du fra almenområdet og er nysgerrig på at bruge din faglighed i en ny sammenhæng.
Vi leder efter dig, der:
- Kan skabe tydelighed, struktur og forudsigelighed.
- Kan være følgende på barnet og justere, når det planlagte ikke længere giver mening.
- Er nysgerrig på det enkelte barns ressourcer og på, hvad der ligger bag adfærd.
- Kan bevare ro og overblik, når en situation kræver noget ekstra.
- Har blik for mulighederne for at skabe faglige og sociale fællesskaber for alle.
- Har lyst til det tætte teamsamarbejde og bidrager aktivt til det.
- Tør reflektere over din egen praksis og har lyst til at udvikle dig sammen med andre.
Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alt fra første arbejdsdag. Vi er også interesserede i dig, der har den rette pædagogiske grundforståelse, er nysgerrig på vores målgruppe og har lyst til at lære mere.
Du kommer ikke til at stå alene med opgaven. Du bliver en del af et tæt team af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, som sammen tager ansvar for elevernes skoledag. Vi sparrer med hinanden, er nysgerrige på hinandens perspektiver og hjælper hinanden, når noget er svært.
Vi tror på, at vi bliver dygtigere, når vi bringer vores forskellige fagligheder i spil. Og så skal der også være plads til grin, til forskellighed og til at have det godt sammen på arbejde.
For os er en god kollega én, der bidrager til fællesskabet og samtidig ved, at vores samarbejde har direkte betydning for børnene. Vi skal kunne stole på hinanden og på de aftaler, vi laver sammen. Fælles metoder og en fælles retning er med til at skabe den forudsigelighed, vores elever har brug for.
Hos os lykkes man ikke alene - vi lykkes sammen.
Derfor skal du vælge os
Vi lykkes, når børnene lykkes
Vores elever er forskellige. Det samme er deres forudsætninger, behov og veje til at lykkes. Vi har blik for både elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, og vi gradbøjer ikke succeser. En succes er en succes, uanset hvad der har ført til den. Samtidig tror vi på, at alle børn skal have mulighed for at være en del af et fællesskab. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe både faglige og sociale fællesskaber, hvor den enkelte kan deltage med sine forudsætninger.
Hos os er struktur, tydelighed og forudsigelighed vigtige pædagogiske greb. Men struktur må aldrig blive vigtigere end barnet.
Derfor skal du også kunne være følgende på barnet. Det betyder, at du kan holde fast i rammen og retningen, men samtidig se, når en elev ikke kan gennemføre det planlagte. I de situationer skal vi som professionelle kunne justere, finde en anden vej eller lave en afvigelse fra programmet – uden at se det som et nederlag.
Grupperne består typisk af 6-9 elever, og ofte er I to voksne sammen i undervisningen.
Vi arbejder blandt andet med Low Arousal og mentalisering og er optagede af vores eget ansvar som professionelle – særligt når situationer bliver svære.
Hos os får du først og fremmest kollegaer, som tager deres arbejde alvorligt – uden at alt behøver være alvorligt. Du bliver en del af en udviklingsorienteret skole med høj faglighed og et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
Vi tilbyder faglig sparring og supervision ved psykolog, og vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi sammen udvikler vores praksis. Vi er stolte af det, vi skaber sammen med vores elever. Ikke fordi alle dage er nemme, men fordi arbejdet giver mening.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger tre lærere eller pædagoger på 37 timer.
Ved ansættelse indhentes børneattest.
Har du spørgsmål
Måske skal du lige komme forbi?
Et stillingsopslag kan kun fortælle en del af historien.
Hvis du er nysgerrig på jobbet, er du meget velkommen til at kontakte os og høre mere – eller aftale et besøg, så du kan få en fornemmelse af stedet, kollegaerne og den hverdag, du kan blive en del af.
Kontakt afdelingsleder Mette West på tlf. 21 33 85 25 - mail mette.west@hedensted.dk eller viceskoleleder Lone Gammelgaard Krag på mail lone.krag@hedensted.dk.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
Ansættelsessamtaler: uge 43
Vi forbeholder os mulighed for at invitere relevante kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning, når du er klar.
For at komme i betragtning skal ansøgningen sendes via jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside.
Om os
Centerafdelingen er en del af Stjernevejskolen i Hedensted og ligger på samme matrikel som almenskolen i egne lokaler. Vi har omkring 80 elever i centerafdelingen og ca. 20 børn i SFO. Vores elever er inden for autismespektret, og flere har samtidig fx ADHD, ADD eller OCD.
På hele Stjernevejskolen er vores vision ”Læring og trivsel for alle”. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, men tror samtidig på betydningen af at være en del af et forpligtende fællesskab.