Social- og sundhedsuddannelserne

Hedensted Kommune ansætter hvert år mange engagerede og talentfulde elever

Vi uddanner både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Om Hedensted Kommune

Hedensted Kommune er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du som elev får gode kollegaer, som er engageret i at lære fra sig, og introducere dig bedst muligt på din vej mod en social- og sundhedsuddannelse. 

Vi søger elever to gange om året, i januar/februar og juli/august. Elevstillingerne slås op under ledige stillinger. 

Vi ønsker at uddanne gode, kvalificerede medarbejdere, der er rustet til fremtidens arbejde i sundhedssektoren. Vi har fagligt kompetente vejledere på alle uddannelsesniveauer, og vi har et godt og positivt lærings- og uddannelsesmiljø.

Om uddannelsen

Social- og Sundhedsuddannelserne er erhvervsuddannelser, hvor der er fokus på læring gennem teori og praktik. 

Din erfaring kan have betydning for uddannelsesforløbet og optagelsestidspunktet. 

Om du også skal have grundforløb, afhænger af din baggrund. For at planlægge det bedste uddannelsesforløb til dig, rettes henvendelse Social- og sundhedsskolen.

Om selve praktikken

Du bliver ansat af Hedensted Kommune under hele din uddannelse. I praktikperioderne vil du have en 37 timers arbejdsuge, inkl. weekender og helligdage. Arbejdstiden er primært fra kl. 07 - 15, men der vil også være dage, hvor du skal møde eller gå tidligere, ligesom der også vil være enkelte aftenvagter. Derudover kommer du til at skulle bruge tid på opgaveskrivning, logbog skrivning samt opfølgning på teori.

I skoleperioderne er der mødepligt på skolen, og det forventes at ferie afholdes ifølge skolens ferieplan.

Ved ansættelse kræves fremvisning af straffeattest og gyldig arbejdstilladelse.

Vi tilbyder

  • Praktikplads til en spændende uddannelse.
  • En vejleder, der planlægger praktikforløbet sammen med dig.
  • Godtgørelse af transportudgifter i forbindelse med skoleophold.
  • Løn under uddannelse.

Fuld løn under uddannelse

Hvis du er over 20 år, og har arbejdet minimum et halvt år som ufaglært, indenfor ældreområdet i Hedensted Kommune, kan du få mulighed for fuld løn under uddannelsen.

Det kræver, at din leder udfylder en arbejdsgivererklæring, hvor du anbefales at komme i uddannelse.

Voksenelevløn

Hvis du er over 25 år og har et års arbejdserfaring med ældre eller voksne handicappede, kan du få voksenelevløn.

Arbejdsgivererklæringen (pdf) skal udfyldes, hvis du er berettiget til voksenelevløn, og vedlægges, når du søger elevstilling som Social- og Sundhedselev.

Din ansøgning om voksenelevløn kan ikke behandles, hvis dokumentationen ikke er vedlagt.

Læs mere om elevløn på FOA - fagforening og a-kasse | FOA

Merit i uddannelsen

Ansøgning om godskrivning af praktik (pdf) skal udfyldes, hvis du har erfaring fra job på plejecenter eller i hjemmeplejen. Dokumentationen skal vedlægges, når du søger elevstilling som Social- og sundhedselev.

Mere information

Læs mere om Social- og sundhedshjælper

Læs mere om Social- og sundhedsassistent

Læs mere om Hovedforløb med EUX

Du kan både være elev på Vejle eller Horsens skolen, når du får en praktikplads i Hedensted Kommune.

Kontakt os

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores uddannelsesteam:

Se video om social- og sundhedsuddannelserne hos os

Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring