Vær med til at skabe en ny hverdag i ældreplejen – med frisættelse, faglighed og stærkt samarbejde
Social- og sundhedshjælper/-assistent eller pædagogisk medarbejder søges til Birkelund Plejehjem.
Vil du være med til at omsætte den nye ældrelov i praksis – hvor beboerens liv, ønsker og selvbestemmelse er i centrum? Motiveres du af at arbejde et sted, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd, og hvor vi lykkes omkring kerneopgaven i fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet og opgaverne
Hos os er vi i bevægelse. På Birkelund Plejehjem er vi i fuld gang med at udvikle vores måde at arbejde på. Vi arbejder med:
- Frisættelse – hvor du får fagligt råderum og ansvar tæt på borgeren.
- Ældreloven i praksis – med fokus på livskvalitet, tryghed og selvbestemmelse gennem en helhedsorienteret pleje og omsorg.
- En stærk samarbejdskultur – hvor vi ved, at kvalitet i opgaveløsningen skabes gennem et tæt og professionelt samarbejde.
Hos os betyder samarbejde ikke bare, at vi hjælper hinanden – men at vi aktivt bringer vores forskellige fagligheder i spil, så vi sammen skaber de bedste løsninger for beboeren. Det gælder både i den personlige pleje, de sundhedsfaglige opgaver og i arbejdet med at skabe et meningsfuldt hverdagsliv.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af et fast team i én afdeling – og samtidig en del af et hus, hvor vi samarbejder på tværs. Stillingen tager udgangspunkt i pleje- og omsorgsopgaven, hvor vi arbejder ud fra den enkelte beboers behov, ressourcer og ønsker. Vi tror på, at den bedste pleje skabes gennem relationer, nærvær og et tæt tværfagligt samarbejde.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At skabe nære og trygge relationer til beboerne.
- At yde personlig pleje, omsorg og sundhedsfaglige indsatser, med udgangspunkt i den enkelte beboers behov og mål.
- At bidrage til gode borgerforløb, hvor beboeren er aktivt inddraget.
- At indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen planlægger og koordinerer indsatsen.
- At tage ansvar – og bringe din faglighed i spil i hverdagen.
- At understøtte beboernes mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv gennem plejen og de daglige gøremål – ikke ved at overtage, men ved at støtte, motivere og inddrage.
Du vil også få mulighed for at bidrage til udvikling af vores praksis – vi er nysgerrige på nye idéer og tilgange.
Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:
- Er social- og sundhedshjælper, -assistent, pædagog eller pædagogisk assistent.
- Har lyst til at arbejde i det sundhedsfaglige felt – og lære nyt.
- Har forståelse for, at pleje, omsorg, rehabilitering og livskvalitet hænger tæt sammen.
- Forstår værdien af, at faglig kvalitet skabes i samarbejde med andre.
- Trives i fællesskabet og bidrager aktivt til det.
- Kan bevare overblik og ro – også når hverdagen ændrer sig.
Hos os er det vigtigere, at du kan og vil samarbejde – end hvilken faglig indgang du kommer med.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- Et arbejde med mening og nærvær.
- Indflydelse på din hverdag og opgaveløsning.
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi lykkes sammen om borgeren.
- Plads til forskellige fagligheder og perspektiver.
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling.
- En hverdag, hvor pleje, omsorg, rehabilitering og livskvalitet tænkes sammen som én fælles kerneopgave.
Vi tror på, at høj faglighed og godt samarbejde er forudsætningen for trivsel – både for beboere og medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Timetallet kan aftales mellem 28-37 timer om ugen, og ansættelse er snarest muligt eller senest den 1. oktober 2026.
Hos os har vi fokus på fleksibilitet og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor tilbyder vi både fri arbejdstidstilrettelæggelse og faste rul – afhængig af, hvad der passer bedst til dig og vores fælles opgaveløsning.
Weekendvagter tilrettelægges enten hver 2. eller hver 3. weekend i et 8-ugers rul, afhængig af den valgte vagtplan.
Vi planlægger ferie og helligdage i fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at få ønsker og drift til at gå op. Vi arbejder med blandede vagter for at styrke sammenhængen og den faglige kvalitet på tværs af vagtlagene. Samtidig er der mulighed for en overvejende tilknytning til enten dag- eller aftenvagt.
Har du spørgsmål
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller om, hvordan det er at arbejde på Birkelund Plejehjem, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Kathrine Westenholtz på tlf. 24 98 78 61 eller mail kathrine.westenholtz@hedensted.dk eller teamleder Henriette Hildebrandt Andersen på tlf. 21 15 64 42 eller mail henriette.hildebrandt@hedensted.dk.
Vi ved, at det rigtige job også handler om kemi. Derfor er du meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning, inden du sender din ansøgning. Så kan du opleve vores hverdag, møde nogle af dine måske kommende kollegaer og få en fornemmelse af, om Birkelund er det rette sted for dig.
Ønsker du at aftale et besøg, kan du kontakte planlægger Janni Rasmussen på tlf. 29 25 72 65. Janni træffes på hverdage mellem kl. 7.30 og 15.00.
Ansøgning
Der afholdes løbende samtaler og stillingsopslaget tages ned når de rigtige kandidater er fundet til stillingen. Senest ansøgningsfrist er den 21. september 2026.
Om os
Du kan læse mere om Birkelund Plejehjem på Birkelund Plejehjem | Hedensted Kommune.