Pædagogisk personale
Har du pædagogiske kompetencer – og trives du samtidig med jord under neglene, praktiske opgaver og en arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet og opgaverne
Kildebjerget er et dagtilbud for voksne med varigt fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne efter Servicelovens § 103 og § 104. Vi har omkring 30 borgere, som dagligt benytter tilbuddet. Borgerne på Kildebjerget aktivitets- og beskæftigelsestilbud er fra 18 år og opefter.
Kildebjerget ligger i naturskønne omgivelser tæt på både skov og strand.
Stillingen er på 32 – 37 timer pr. uge og er tidsbegrænset til et år, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Arbejdstiderne ligger primært fra mandag – fredag kl. 08:00 – 15:30.
Hos os bliver du en del af en hverdag, hvor praktisk arbejde, udeliv og stærke relationer er en naturlig del af opgaven. Vi har vores egne marker, væksthus, køkken og flere vejboder, hvor vi sælger grøntsager fra egen avl. Derudover har vi en gruppe med eget værksted, der laver serviceprægede opgaver som f.eks. vedligeholdelse af shelterpladser, oprydning ved skov og strand, pedelopgaver, diverse kreative opgaver m.m.
Vi søger dig, der trives med håndværksprægede opgaver, tager ansvar og værdsætter en arbejdsdag, hvor du både skaber konkrete resultater og er med til at understøtte udvikling, mestring og livskvalitet for voksne med varigt fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
Du vil blive en del af et lille engageret team, med en uformel omgangstone og kort vej fra idé til handling. Du får frihed til at tage ansvar og sætte dit præg på hverdagen, samtidig med at du er med til at skabe struktur, tryghed og motivation for de mennesker, du arbejder sammen med.
Vi søger særligt dig der:
- Har en pædagogisk uddannelse eller erfaring med pædagogisk arbejde – eller en stærk interesse for at arbejde med mennesker i en pædagogisk ramme.
- Har en håndværksmæssig baggrund eller interesse indenfor fx som gartneri, landbrug, snedker, tømrer eller lignende.
- Er praktisk anlagt.
- Har interesse for arbejdet med voksne med varigt fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
- Trives med udeliv, natur, dyrkning og praktiske opgaver.
Vores forventninger til dig
Vi forventer at du:
- Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ i planlægning og gennemførelse af aktiviteter.
- Kan være en del af et tæt samarbejde i et team.
- Kan skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i borgerens hverdag.
- Har en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende samt evnen til etisk og faglig refleksion.
- Er tydelig og kan bevare roen i en konfliktsituation, ved udadreagerende adfærd eller andre tilspidsede situationer.
- Kan kommunikere tydeligt, og kan give og tage imod feedback fra kollegaer, ledelse, borgere og andre, herunder også at du er åben overfor at modtage supervision.
- Har en forståelse for at dokumentation er et vigtigt redskab i udførelsen af vores arbejde, og føler dig tryg i brugen af dette.
- Kan indgå i tværfagligt samarbejde og se fordelene ved forskellighed.
Derfor skal du vælge os
Det vi kan tilbyde dig er:
- En arbejdsplads med højt til loftet.
- En personalegruppe, hvor der er plads til både sparring og grin.
- Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
- Stor grad af selvstændighed og indflydelse på hverdagen.
- Introduktion og oplæring i målgruppen.
- Ekstern supervision.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi indhenter straffeattest.
Har du spørgsmål
Ved spørgsmål til stillingen, eller et ønske om besøg er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Silvia Brodersen Ravn på telefon 21 78 73 40 eller mail silvia.ravn@hedensted.dk.
Du er også velkommen til at kontakte teamleder Dorte Liengaard på telefon 51 14 68 73 eller mail dorte.liengaard@hedensted.dk.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er 14. september 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale mandag den 21. september 2026.
Tiltrædelse er hurtigst muligt eller pr. 1. november 2026.
Om os
I Voksenhandicap er vi ambitiøse på borgernes vegne og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.
Voksenhandicap er en del af Social Omsorg. Her arbejder vi med fem sigtepunkter for kulturudvikling:
- Borgernes funktionsniveau gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
- Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
- Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
- Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
- Vores organisering og samarbejde er ikke borgernes udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.
Sammen bevæger vi mennesker.
Du kan læse mere om Kildebjerget Bo -og Beskæftigelsescenter: Bo- og beskæftigelsescenter Kildebjerget | Hedensted Kommune eller https://www.facebook.com/kildebjerget