Pædagogisk assistent til Søstjernen - Rask Mølle Børneunivers
Er du pædagogisk assistent, og har du lyst til at arbejde med de skønneste børn? Så er det måske dig vi søger til vores fantastiske børneunivers.
Om jobbet og opgaverne
Rask Mølle Børneunivers er en arbejdsplads med engagerede kollegaer, gode arbejdsfællesskaber og skønne børn. Vi har travle dage, men vi følges altid ad, og hjælper hinanden på tværs af huse, stuer og alder. Her er god stemning, højt til loftet og stor frihed til - med afsæt i det fælles - at sætte sit personlige og faglige præg på hverdagen.
Vi søger en pædagogisk assistent til vuggestuen i Søstjernen, med opstart efter sommerferien.
Vores pædagogiske fundament
I Rask Mølle Børneunivers arbejder vi med afsæt i Tea Thyrre Sørensens tænkning og fællesskabende pædagogik. Det betyder bl.a. at vi:
- Kigger bag om børns handlinger og adfærd.
- Er nysgerrige på børns perspektiver.
- Arbejder med børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
- 'Vander de frø, der mangler vand'.
- Skaber udvikling sammen - både børn og voksne.
Vi tror på, at relationere, leg og hverdagsliv er de vigtigste læringsrum.
Vores forventninger til dig
Du er optaget af børns trivsel, leg, læring og udvikling, og du har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag.
Måske er du verdensmester i kreative projekter, højtlæsning eller rollelege. Måske elsker du at være ude, bygge huler, tænde bål eller tumle på legepladsen. Eller måske er du den voksne, der skaber tryghed, nærvær og gode relationer i hverdagens små og store øjeblikke. Det vigtigste er at du:
- Møder børnene med nysgerrighed og anerkendelse.
- Er nærværende og deltagende i leg og aktiviteter.
- Bidrager positivt til børnefællesskaberne.
- Trives i et tæt samarbejde med kollegaer og forældre.
- Har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med os.
Børnene ønsker sig en voksen, der:
- Leger med dem på gulvet.
- Krammer og hygger.
- Leger ude.
- Tumler og fjoller.
- Griner sammen med dem.
- Og som har lyst til at være en del af deres hverdag.
Derfor skal du vælge os
Vi forventer noget af hinanden - både fagligt og i samarbejdet. Til gengæld arbejder vi hver dag for at være en attraktiv arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig, trives og være en vigtig del af fællesskabet.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer) - med mulighed for fleksibilitet.
Tiltrædelse pr. 1. september 2026.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 20 53 18 59 - eller endnu bedre - kom forbi og mærk stemningen hos os.
Ansøgning
Er du klar til at blive en del af vores fantastiske univers - så send din ansøgning og dit CV afsted. Vi glæder os til at møde lige netop dig.
Ansøgningsfrist den 1. august 2026.
Vi indkalder løbende til samtaler, og når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.
Om os
Rask Mølle Børneunivers består af to huse:
- Skovstjernen - en børnehave med ca. 30 børn.
- Søstjernen - en integreret institution med ca. 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af husene, og hjælper hinanden i hverdagen.
Du kan læse mere om Rask Mølle Børneunivers på vores hjemmeside Raskmølle Børneunivers.