Pædagog til Uldum Bofællesskab
Vil du være med til at skabe gode rammer for udvikling? Så søg stillingen som pædagog ved Uldum Bofællesskab.
Om jobbet og opgaverne
På Uldum Bofællesskab bor der 19 borgere i alderen 22 til 93 år, med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i let eller middelsvær grad. Alle borgere har verbalt sprog og nogle kan læse og skrive. Uldum Bofællesskab er oprettet efter almenboliglovens § 105, stk. 2, hvor borgerne bor i egne lejligheder og har rettigheder efter lejeloven. Lejlighederne er fordelt på to afdelinger beliggende på samme matrikel, henholdsvis afdeling Åbo og afdeling Egespring, samt enkelte i lokalområdet.
Uldum Bofællesskab ønsker, at borgeren har størst mulig selvbestemmelse. Vi har et særligt fokus på drømme og borgerens ønsker for eget liv. Den enkelte borger støttes gennem samtaler og vejledning, for at opnå større selvstændighed. Den pædagogiske støtte tager udgangspunkt i borgernes egne ønsker og behov og med hensyntagen til, hvad den enkelte kan og gerne vil mestre. Mange af borgerne har primært brug for verbal guidning. Enkelte har også brug for fysisk støtte til enkelte opgaver, herunder personlig pleje.
Du skal, som pædagog på Uldum Bofællesskab, være med til at give borgerne trygge rammer i eget hjem. Vi tilstræber at skabe en tryg hverdag, præget af forudsigelighed og genkendelighed. Vi ønsker at have et udviklende miljø, hvor særligt neuropædagogik er central i den daglige pædagogiske tilgang. Vi tilstræber at borgerne skal være medspillere i eget liv.
Du skal kunne trives med alene-arbejde, da vi tilpasser personaledækning ud fra, hvor mange borgere vi har hjemme i weekender og ferieperioder.
Vores forventninger til dig
- Du er positiv og udviklingsorienteret og vægter fleksibilitet og loyalitet højt.
- Du kan formidle både mundtligt og skriftligt.
- Du har en initiativrig og kreativ tænkning, til eksempelvis at kunne skabe alternative løsninger og tænke innovativt på opgaveløsningen.
- Du er nærværende og løsningsorienteret, i forhold til det pædagog- og sundhedsfaglige arbejde.
- Du har humor, er jordnær og har et positivt mindset, som kan inspirere dine omgivelser samt bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Derfor skal du vælge os
På Uldum Bofællesskab kan vi tilbyde:
- En skøn og alsidig beboergruppe.
- Stor selvstændighed i opgaveløsningen samt indflydelse på opgaverne.
- Et spændende bofællesskab, som er dynamisk og i kontinuerlig udvikling.
- Et bofællesskab, som vægter faglig udvikling, dialog og professionalisme højt, og hvor det er tilladt at undres over vores fælles praksis, og hvor der er fokus på kompetenceudvikling.
- En faglig og engageret personalegruppe med et stærkt kollegialt fællesskab.
- Et særligt fokus på det gode arbejdsmiljø.
- Neuropædagogisk uddannelse på akademi-niveau forår 2026 i samarbejde med VIA.
Løn og ansættelsesvilkår
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakt tillidsrepræsentant Lene Lindstrøm, tlf. 61 62 95 83 eller leder Pernille H. Sørensen, tlf. 23 10 32 65.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 17. og 18. juni 2025.
Om os
Du kan læse mere om Uldum Bofællesskab på https://www.hedensted.dk/borger/handicap-og-psykiatri/voksne-med-handicap/botilbud/uldum-bofaellesskab.