Kostfaglig medarbejder til køkkenet på Nederbylund Plejehjem
Har du lyst til at lave god, hjemmelavet mad til mennesker, du kender – og hvor dine faglige valg gør en reel forskel i hverdagen? Brænder du for måltider, der både tager hensyn til ernæring, smag og den enkeltes ønsker? Så er det måske dig, vi leder efter til køkkenet på Nederbylund Plejehjem i Tørring.
Om jobbet og opgaverne
Nederbylund Plejehjem er hjem for 30 beboere.
Køkkenet er en vigtig del af huset, og du bliver en del af et mindre team med tre kollegaer, hvor samarbejde, faglighed og arbejdsglæde vægtes højt. Her spiller maden og måltiderne en central rolle i hverdagen og i beboernes livskvalitet. Vi lægger stor vægt på beboernes selvbestemmelse og medindflydelse, og menuplanlægningen sker med respekt for både traditioner, vaner og individuelle ønsker.
Som kostfaglig medarbejder vil du blandt andet arbejde med:
- Tilberedning af både varm og kold mad samt bagning af brød og kager.
- Menuplanlægning og bestilling af varer.
- Tilpasning af maden til individuelle behov, herunder beriget kost, blød kost og gratinkost.
- Sikring af ernæringsrigtige, varierede og indbydende måltider.
- Tæt samarbejde med plejepersonale, sygepleje, diætister og husets frivillige.
- Deltagelse i køkkenets fælles opgaver, herunder egenkontrol og dokumentation.
Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:
- Har en kostfaglig uddannelse eller relevant erfaring fra køkken eller storkøkken.
- Har interesse for og viden om særlige diæter og ældres ernæringsbehov.
- Trives med dialog og kontakt med beboerne og sætter pris på deres feedback.
- Har IT-kundskaber på brugerniveau (fx Word).
- Er samarbejdsorienteret, ansvarsbevidst og bidrager positivt til fællesskabet i huset.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:
- Et arbejde, hvor du laver mad til mennesker, du lærer at kende.
- Stor indflydelse på hverdagen i køkkenet og mulighed for at præge menu og arbejdsgange.
- En arbejdsplads med fokus på tryghed, nærvær og samarbejde, på tværs af faggrupper.
- Varierede arbejdsopgaver og plads til faglig og kreativ udvikling.
- Overvejende dagarbejde med weekendvagt hver 3. weekend. Helligdagene deles I om i gruppen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Timetallet aftales i dialog, så det passer både dig og arbejdspladsen.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Har du spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte leder af plejehjemmet, Rikke H. Häuser, på telefon 29 41 36 14 eller kostkoordinator Karina Nielsen tlf. 29 25 32 64.
Vi tilbyder gerne en rundvisning, så du kan opleve huset, stemningen og køkkenet.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2026.
Samtaler afholdes løbende. Når den rette er fundet til jobbet, bliver opslaget fjernet.
Om os
Nederbylund Plejehjem er en del af Center Vest, som består af fire plejehjem samt hjemmepleje og sygepleje i den vestlige del af kommunen. Alle plejehjem har eget køkken, hvor der dagligt laves mad fra bunden.
Hedensted Kommunes værdier er ansvar, dialog og udvikling.
Vi arbejder altid med borgeren i centrum og understøtter den enkeltes muligheder for et godt og meningsfuldt hverdagsliv.