Klaverunderviser til Kulturskolen Hedensted!
Kulturskolen Hedensted søger klaverlærer(e), som bliver en del af et stærkt klaverteam.
Da en af vores nuværende klaverundervisere efter mere end 25 år har valgt at gå på pension, søger vi pr. 1/8-25 hendes afløser. Kan du se dig selv i 2-4 dages undervisning med soloelever, holdundervisning og i Kulturklasser i folkeskolen, er det nu du skal sende din ansøgning.
Vi søger en dedikeret underviser, som brænder for at undervise i klaver på alle niveauer og som tager udgangspunkt i både noder, udenadslære, improvisation, skabelse, lytning og becifringsspil.
Har du også mod på at undervise et af vores børnekor eller børnehold, hører vi gerne om det. Det er dog ikke en forudsætning for at søge stillingen. Du bliver en del af klaverfaggruppen som p.t. tæller 5 lærere.
Om jobbet og opgaverne
Om din baggrund er klassisk eller rytmisk er for os ikke vigtigt. Vi ser hellere, at du er bredt funderet, både fagligt, musisk og pædagogisk - og gerne med dokumenteret undervisningserfaring. Vi forventer, at du er åben og parat til at samarbejde med Kulturskolens øvrige ansatte og med folkeskolen fx ift. samarbejdet omkring kulturklasser. Du ser muligheder frem for begrænsninger, i forhold til din egen og dine elevers udvikling.
Egen bil er nødvendig, for at kunne varetage jobbet.
Vores forventninger til dig
Vi søger en underviser, der:
- Brænder for at undervise børn, unge og voksne på alle niveauer, gerne både rytmiske og klassiske
- Kan undervise på hold i Kulturklasser, i et tæt samarbejde med kommunens folkeskoler
- Kan skabe et trygt undervisningsrum, hvor eleverne motiveres og oplever spilleglæde
- Kan se sig selv som en naturlig del af et teamsamarbejde
- Ser sammenspil som en naturlig del af instrumentalundervisningen
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
- Et kreativt og trygt arbejdsmiljø præget af nysgerrighed og høj faglighed
- Engagerede og smilende kollegaer, der glæder sig til at møde dig
- En arbejdsplads hvor vi skaber kultur for kultur
- En høj grad af fleksibilitet, i forhold til dine andre opgaver
Vi har et stort ønske om at have Kulturklasser på alle kommunens folkeskoler i løbet af de kommende år. Det skal derfor falde dig naturligt at se dig selv i det samarbejde!
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15-30 ugentlige timer, afhængig af dine kvalifikationer. Stillingen kan besættes af en eller flere lærere.
Har du spørgsmål
Du kan læse mere om Kulturskolen på www.kulturskolenhedensted.dk
Kulturskoleleder Claus Søndergaard kan kontaktes på claus.sondergaard@hedensted.dk eller på tlf. 30 56 73 93, hvis du har brug for yderligere information.
Ansøgning
Stillingen skal søges digitalt på kommunens jobside.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 6. maj 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes torsdag den 15. maj i tidsrummet 09.30 – 13.00
Om os
Kulturskolen Hedensted er en kulturinstitution med undervisning inden for musik, billedkunst, dans og scenekunst. Vi er i alt 23 medarbejdere i Kulturskolen. Vi er en decentral kulturskole med undervisning på 15 skoler i kommunen. Kulturskolen udvikler samvær, samarbejde og sammenspil - med elevernes musikalske, kreative, sociale og læringsmæssige udvikling som pejlemærker.
Kulturskolen arbejder for at skabe kreative børn og unge, der aktivt bidrager til det lokale kulturliv. Undervisningen i Kulturskolen er funderet i sociale fællesskaber, og er bygget op omkring kreativt skabende miljøer.