Er du pædagog - og har du lyst til at arbejde med de skønneste børn - så kom til Rask Mølle
Rask Mølle Børneunivers er den dejligste arbejdsplads med de flotteste kollegaer, de bedste arbejdsplaner og de skønneste børn.
Vi løber nogle gange stærkt, men vi følges altid ad og hjælper hinanden - på tværs af huse, stuer og alder. Her er god stemning og godt samarbejde, højt til loftet og stor frihed til - med afsæt i det fælles - at sætte vores pædagogiske aftryk lige der, hvor vi brænder for det.
Om jobbet og opgaverne
Vi søger en pædagog til Børnehaven Søstjernen, med opstart hurtigst muligt.
Rask Mølle Børneunivers består af to huse. Skovstjernen, som er en børnehave med ca. 30 børn og Søstjernen, som er en integreret institution med ca. 36 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn. Vi arbejder tæt sammen på tværs af husene og hjælper hinanden i hverdagen.
Vores pædagogiske fundament i Rask Mølle Børneunivers er med afsæt i Tea Thyrre Sørensens tænkning og fællesskabende pædagogik. Det betyder blandt andet, at vi:
- Kigger bagom børns handlinger og adfærd.
- Er nysgerrige på børns perspektiver.
- Arbejder med børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
- 'Vander de frø', der mangler gødning'.
- Skaber udvikling sammen - både børn og voksne.
Vi tror på, at relationer, leg og hverdagsliv er de vigtigste læringsrum.
Vores forventninger til dig
Du er optaget af børns trivsel, leg og udvikling, og du har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag. Måske er du verdensmester i pap, kreative projekter eller højtlæsning. Måske elsker du at være ude, bygge huler, tænde bål eller tumle i sandkassen. Eller måske er du den pædagog, der skaber ro, tryghed og nærvær i hverdagens små øjeblikke.
Det vigtigste er, at du vil noget med børnene - og at du kan være nærværende, nysgerrig og deltagene i deres lege og fællesskaber.
Børnene ønsker sig en pædagog, der:
- Vil læse en god bog.
- Bygge med Lego.
- Lege ude.
- Tumle og fjolle.
- Grine sammen med dem.
- Og som har lyst til at være en del af deres hverdag.
Derfor skal du vælge os
Vi forventer noget af hinanden - både fagligt og samarbejde. Til gengæld arbejder vi hver dag for at være en attraktiv arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig og trives.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er p.t. i Børnehaven Søstjernen.
Arbejdstiden er fuld tid, med mulighed for fleksibilitet.
Har du spørgsmål
Hvis du kan mærke, at dette kunne være din nye arbejdsplads, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, leder Solveig Uhre, tlf. 20 53 18 59 - eller endnu bedre - Kom forbi og mærk stemningen hos os.
Ansøgning
Er du klar til at blive en del af vores fantastiske univers, så send din ansøgning og CV senest den 30. april 2026.
Ansættelse pr. 1. august 2026.
Om os
Du kan læse mere om Rask Mølle Børneunivers på vores hjemmeside Raskmølle Børneunivers.