En af vores gode kollegaer har fået mulighed for at prøve sin faglighed af på nye måder. Derfor har du nu en enestående mulighed for at søge en fast stilling som udekørende sygeplejerske i midt i Hedensted Kommune. Vil du have fagligt kompetente kollegaer, der også er søde og sjove at arbejde sammen med? Så er det dig vi mangler.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025, men gerne før.
Der er tale om fast stilling på 37 timer om ugen, men mindre kan aftales. Der er tale om primært dagvagter, men stillingen omfatter også 5-6 aftenvagter og to weekendvagter hver 8. uge.
Vi søger en sygeplejerske:
Hos os bliver du en del af et tæt og støttende team, hvor vi ser hinandens faglige forskelligheder som en styrke, har fokus på høj sygepleje faglighed, og hvor vi også griner sammen. Vi værdsætter fællesskab og har en dejlig arbejdsplads, der også har sociale arrangementer. Du får en lærerig og udviklende arbejdsplads med mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer. Vi har løbende undervisning i forskellige fagområder og sørger for kompetenceudvikling.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Sidsel Ottosen på tlf. 30 53 59 66.
Ansøgningsfrist den 18. september 2025.
Ansættelsessamtaler den 23. september 2025.
Vi er et stabilt og fagligt stærkt sygeplejeteam, som arbejder ud fra værdierne i den nye ældrelov, med faste teams, nærværsledelse og tillid til medarbejdernes faglighed.
Sygeplejeteamet møder ind på Spettrupvej i Hedensted sammen med hjemmeplejen. Geografisk dækker vi området: Løsning, Ølsted, Hedensted, Daugaard, Stouby og det omkringliggende opland. Sygeplejen og hjemmeplejen er delt op i mindre geografiske områder, og du vil derfor arbejde tæt sammen med hjemmeplejen og dine kollegaer i et mindre team.
Sygeplejen og hjemmeplejen har fælles ledelse. Det giver optimale vilkår for tæt samarbejde og tværfaglig sparring samt koordinering i de enkelte borgerforløb. Kommunens visitatorer, demenskonsulenter og terapeuter har fast gang i huset, og derved kan vi arbejde helhedsorienteret uden lange, komplicerede processer.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og lægger stor vægt på at fremme borgernes egne ressourcer.
Om Hedensted Kommune
Sygeplejen i Hedensted Kommune arbejder ud fra borgerperspektivet og med værdierne ansvar, dialog og udvikling. Vores mål er at støtte borgerne i at udvikle deres egen selvstændighed, og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores praksis for at imødekomme fremtidens behov.
Læs mere om Hedensted Kommune på hedensted.dk.