Er du den nye Flådeansvarlige for hele Hedensted Kommunes bilflåde – den der gør en forskel for fremtidens kommunale transport?
Vi søger en engageret og struktureret medarbejder til at opbygge, implementere og drifte kommunens nye flådestyringssystem. Du får en nøglerolle i udviklingen af vores interne transportpolitik og fremtidige strategier for bilindkøb og udskiftning – med fokus på bæredygtighed, effektivitet og CO₂-reduktion.
Transportpolitik og strategisk udvikling
Bæredygtighed og CO₂-reduktion
Puljebiler og brugervenlighed
Flådestyring og systemudvikling
Strategisk tænkende blæksprutte
IT-værktøjer
Du kommer til at arbejde med
Vi søger en medarbejder med relevant uddannelse inden for administration, eller logistik og transport og beslægtede områder, som har stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Du har mod på at arbejde med politikudvikling i en kommunal kontekst, og trives med at omsætte strategiske målsætninger til konkrete indsatser, der skaber værdi for borgere og lokalsamfund. Din analytiske tilgang og evne til at arbejde med data og business cases gør dig i stand til at understøtte beslutningsprocesser og bidrage til udviklingen af fremtidens kommunale transportløsninger. Teknisk erfaring med flådestyring er ikke afgørende – vi lægger større vægt på din evne til at arbejde helhedsorienteret og skabe sammenhæng mellem data, strategi og praksis. Stillingen er åben for både erfarne og nyuddannede kandidater med interesse for offentlig politik og mobilitetsudvikling i en kommunal ramme.
Hos Kørselskontoret i Hedensted Kommune bliver du en del af et lille dedikeret team, der arbejder med effektiv koordinering af kommunens kørsel. Vi tilbyder en arbejdsplads med stort ansvar, gode kollegaer og fokus på både udvikling og samarbejde. Her får du muligheden for at gøre en forskel i hverdagen - både for borgere, medarbejdere og kommunen som helhed.
Læs mere om Kørselskontorets kerneområder her: Kørsel | Hedensted Kommune
Kontakt leder af Kørselskontoret Lars Oksbjerre på 79 75 51 12 for yderligere information.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 22. september, via link nedenfor.
Der afholdes samtaler i Tørring den 26. september.
Dit arbejdssted er på Kørselskontoret, som er en del af Vækst Teknik og Fællesskab med lokation på Stationsparken 1, 7160 Tørring.
Læs mere om Hedensted Kommune, på Kommunens hjemmeside: Hedensted Kommune