Teknisk serviceassistent til Fønix

Fønix søger en teknisk serviceassistent med en ugentlig arbejdstid på 9-11 timer - primært til at hente og bringe borgere i stedets minibusser.

Om jobbet og opgaverne

Som teknisk serviceassistent hos os vil du få ansvaret for at hente og bringe de borgere, der benytter vores dagtilbud. Vi har fire minibusser - alle indregistreret til almindeligt kørekort. 

Arbejdstiden ligger på hverdage mellem fra kl. 7.20 – 9 og/eller fra kl. 14.45-16 (om fredagen 13.45-15).

Fønix er et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 for voksne over 18 år, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale udfordringer. Tilbuddet foregår i dagtimerne og henvender sig til borgere fra Hedensted Kommune – nogle bor i bofællesskaber, andre i egen bolig eller hos familie.

Formålet med Fønix er at styrke den enkeltes livskvalitet gennem socialt samvær og meningsfulde aktiviteter i et fællesskab. Vi tilbyder et varieret aktivitetsudbud, herunder kreative værksteder, madlavning, musik og udendørsaktiviteter.

Du kan læse om Fønix på Kommunes hjemmeside, samt følge os på Facebook: Fønix - aktivitet & samværstilbud 

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der: 

  • Er omsorgsfuld og tålmodig.
  • Er god til relationer og har øje for den enkeltes behov. 
  • Er ansvarlig og kan sørge for at borgerne får en sikker og rolig køretur. 
  • Har kørekort B.
  • Er tydelig, rolig og stabil i pressede situationer.
  • Er engageret og positiv.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder: 

  • En hverdag, hvor borgere og personale alle bidrager til et levende og mangfoldigt fællesskab. 
  • Et engageret og positivt kollegateam, hvor trivsel og samarbejde er i fokus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Ansøgning

Hvis stillingen lyder som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist er onsdag den 3. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 5. juni om formiddagen.

Forventet tiltrædelse: Snarest 

Vi indhenter straffeattest.

Om os

I Voksenhandicap er vi ambitiøse på borgernes vegne og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.

Voksenhandicap er en del af Social Omsorg. Her arbejder vi med fem sigtepunkter for kulturudvikling:

  • Borgernes funktionsniveau gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
  • Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
  • Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
  • Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
  • Vores organisering og samarbejde er ikke borgernes udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.

Sammen bevæger vi mennesker.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dorte Liengaard Teamleder +4575678981
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Deltid
By: Hornsyld
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring