Vil du være med til at skabe positive menneskelige forandringer og bringe unge mennesker tættere på deres drømme og potentialer? Har du lyst til at arbejde med ledelse, hvor du samtidig er tæt på fagligheden og de unges hverdag? Så er du måske vores nye teamleder.
I Ungeenheden har vi netop gennemført en organisationsændring for at stå stærkere i forhold til fremtidens beskæftigelsesindsats. Vi søger derfor en engageret leder på fuld tid, til en nyoprettet stilling som teamleder for vores udførerindsatser SKUB og Støberiet, med tiltrædelse 1. juni 2025 i Ungeenheden Daugaard.
Ungeenheden Daugaard er et sted, hvor unge mellem 15 og 30 år kan finde støtte, få nye muligheder og skabe en vej mod job og uddannelse. Ungeenheden Daugaard har fokus på at møde de unge, hvor de er og skabe individuelle beskæftigelsesrettede forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov, styrker og mål. Vi arbejder helhedsorienteret og i tæt samarbejde med relevante aktører som forældre, skoler, virksomheder, sundhedssystemet og sociale myndigheder.
I SKUB og Støberiet arbejder vi med forskellige undervisningstilbud i huset, men møder også de unge rundt i kommunen, hvor de unge opholder sig. De unge, vi arbejder med, står i en sårbar livssituation og har behov for individuel støtte og vejledning for at opnå stabilitet, udvikling og trivsel, så de kan komme videre i arbejde og uddannelse.
Du bliver teamleder for en personalegruppe, der arbejder sammen om at understøtte de unge i vejen til beskæftigelse. Vores medarbejdergruppe er sammensat af forskellige fagligheder og kompetencer, herunder socialpædagoger, socialrådgivere og lærere. Denne tværfaglige tilgang sikrer, at vi kan tilbyde den bedst mulige støtte til de unge, uanset deres problemstillinger.
Du refererer til den faglige leder for udførerindsatserne og får ansvaret for både den faglige og personalemæssige koordinering af teamet. Du har samtidig udføreropgaver direkte i forhold til de unge, da det er vigtigt, at du har føling med opgaverne og det daglige arbejde med de unge.
Dine opgaver vil inkludere
Vi søger en person, der kan arbejde bredt og integrere både faglig koordinering og personaleledelse. Dine opgaver vil omfatte sparring med medarbejdere, møder med samarbejdspartnere, daglig planlægning og drift samt videreudvikling af Ungeenhedens tilbud, i tæt samarbejde med den faglige leder for udførerindsatserne. Du vil også aktivt indgå i teamets arbejde, herunder den direkte kontakt med de unge.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest.
Kontakt faglig leder for udførerområdet – Mikkel Vesti Weber Øtoft på tlf. 29 16 55 79 eller mail Mikkel.Oetoft@Hedensted.dk.
Ansøgningsfrist er den 22. april 2025.
Vi forventer at holde første samtale den 24. april 2025 og anden samtale den 30. april 2025.
For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført test og indhentet referencer.
Kerneområdet Beskæftigelse varetager alle de arbejdsmarkedsrettede opgaver overfor ledige, virksomheder, sygemeldte osv. Opgaver vedrørende bevilling og udbetaling af ydelser - som fx kontanthjælp og enkeltydelser - varetages i Borgerservice.
Ungeenheden er en afdeling i Kerneområdet Beskæftigelse og behandler sager for borgere mellem 15 og 30 år samt for alle borgere i selvforsørgelses- og hjemrejseperioden og borgere, der har ophold efter Særloven.
Medarbejderne i afdelingen har mange forskellige baggrunde og kompetencer. Du kommer til at arbejde tæt med engagerede kollegaer, som sætter borgeren først, og en af vores værdier er, at metoden ikke nødvendigvis skal give mening for din faglighed, men den skal altid give mening for borgeren.
Vi har til huse på Rørkjærgaard, Dalbyvej 45, 8722 Hedensted, og stillingen her er placeret i Ungeenhedens afdeling i Daugaard på Egehøjvej 12.