Sygeplejen Juelsminde søger ny kollega til primært aftenvagter

 

Om jobbet og opgaverne

I vores team af sygeplejersker varetager vi en bred vifte af sygeplejeopgaver i kommunens østlige område – både i borgernes hjem og i sygeplejeklinikkerne i Juelsminde og Hornsyld. Vi er en del af Center Øst i Juelsminde, som dækker Juelsminde, Rårup og Hornsyld. Vi har også et tæt samarbejde med de omkringliggende plejehjem.

Som aftensygeplejerske arbejder du tæt sammen med en sygeplejerskekollega samt social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Inden vi kører ud, holder vi tværfaglige borgergennemgange, hvor vi deler viden og koordinerer indsatsen. Her har du en central rolle i at sikre sammenhængende borgerforløb og den rette sygeplejefaglige indsats.

Vi prioriterer synlig og nærværende ledelse, og du vil opleve et tæt samarbejde med ledelsen i hverdagen.

Vores forventninger til dig

Vi søger en engageret sygeplejerske, der:

  • Trives med selvstændigt ansvar for planlægning og koordinering af borgerforløb og kan prioritere og bevare overblikket.
  • Er løsningsorienteret, tænker nyt og bringer sin faglighed i spil, til gavn for borgerne.
  • Tager ansvar for sammenhængende borgerforløb og sikrer borgerinddragelse, i tæt samarbejde med kollegaer og andre faggrupper. 
  • Er positiv, engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab i teamet.

Du behøver ikke kende alle svarene på forhånd. Nogle af de situationer, du møder om aftenen er netop kendetegnet ved, at der ikke findes én rigtig løsning. Derfor leder vi efter en kollega, der bruger sin faglige dømmekraft, tør træffe beslutninger, når det er nødvendigt, og som er nysgerrig nok til at lære af de situationer, hvor løsningen først viser sig undervejs.

Derfor skal du vælge os

I vores team er vi fagligt stærke, ambitiøse og ansvarlige. Vi støtter hinanden gennem faglig sparring, værdsætter forskelligheder og prioriterer et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og et stærkt fællesskab.

Vi tror ikke på, at faglig kvalitet handler om at kunne alt på forhånd. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når dygtige kollegaer deler deres erfaringer, hjælper hinanden og bruger deres faglige dømmekraft, når virkeligheden ikke passer ned i en manual.

Hos os får du stor medindflydelse på din vagtplan gennem fleksibel vagttilrettelæggelse, hvor vi sammen planlægger og tilpasser vagterne.

Som aftensygeplejerske arbejder du kl. 15.00–23.00 og hver 4. weekend. Stillingen er på 28-37  timer om ugen, efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Selvom stillingen fortrinsvis er i Aftenvagt, kan der aftales blandede vagter, hvis det ønskes. 

Vi ønsker, at du kan starte så hurtigt som muligt.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt teamleder Nita Mau på tlf. 23 41 73 40.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 26. oktober 2026. 

Samtaler afholdes den 28. oktober 2026.

Om os

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Vi arbejder ud fra Hedensted Kommunes værdier: Ansvar, dialog og udvikling.

Vi håber stillingen har vakt din interesse. Du er velkommen til at kigge forbi – og du er også velkommen til at møde teamet inden du søger.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nita Winther Mau Teamleder
Jobområde: Sygeplejersker
Stillingstype: Fuldtid
By: Juelsminde
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring