Social- og sundhedsassistent eller -hjælper søges til Nederbylund Plejehjem

Vil du være med til at skabe én fælles kultur, hvor beboerne altid er i centrum?

Om jobbet og opgaverne

På Nederbylund Plejehjem søger vi to nye kollegaer, der har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab.

Vi søger:

  • En kollega til en fast stilling med primært dagvagter.
  • En kollega til en fast nattevagtsstilling – eller måske er du den rette til en kombinationsstilling med både dag- og nattevagter.

Stillingerne er med tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest derefter – vi kan også bruge jer før.

Vi tilbyder som udgangspunkt 37 timer om ugen, men ønsker du et lavere timetal, finder vi en løsning sammen.

Hos os kommer beboerne først

På Nederbylund tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Hos os er det ikke din titel, der afgør, om du hjælper. Uanset om man er sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller ufaglært, løfter vi opgaverne sammen. Vi er her først og fremmest for beboerne.

Vi ønsker at skabe én fælles kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper, deler vores viden og spiller hinanden gode. Vi tror på, at et stærkt samarbejde giver høj faglighed, større arbejdsglæde og den bedste hverdag for beboerne.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Derudover håber vi, at du:

  • Møder beboere, pårørende og kollegaer med nærvær, respekt og ordentlighed.
  • Har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Er fagligt nysgerrig og ønsker at udvikle dig.
  • Tager ansvar – både for dine egne opgaver og for fællesskabet.
  • Kan arbejde selvstændigt, men aldrig alene.

Dag- og nattevagter i samspil

Den ene stilling er primært i dagvagt med arbejde hver 2. weekend. Den anden stilling er som udgangspunkt en nattevagtsstilling.

Vi er samtidig åbne for en kombinationsstilling, hvor du eksempelvis arbejder omkring tre nattevagter om ugen og dagvagter i den efterfølgende uge. Vi tror på, at det styrker både fagligheden, samarbejdet og vores fælles kultur.

Foretrækker du en klassisk 7/7-ordning, er vi også åbne for en dialog om det.

Derfor skal du vælge os

Derfor skal du vælge Nederbylund

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi tilbyder blandt andet:

  • En grundig introduktion til både huset og dokumentationssystemet Cura.
  • Daglige triageringer og ugentlige beboerkonferencer.
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, diætist og demenskonsulent.
  • Mulighed for faglig udvikling, undervisning og efteruddannelse.
  • Et arbejdsmiljø, hvor humor, hjælpsomhed og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.

Nederbylund Plejehjem har 30 boliger, heraf otte skærmede demensboliger. Vi ligger naturskønt tæt ved Gudenåen, og er heldige at have mange engagerede frivillige, som er med til at skabe liv, aktiviteter og gode oplevelser for beboerne.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte leder Simon Haugaard Fly på tlf. 20 55 19 53.

Bemærk: Simon holder ferie i uge 29-31 og kan derfor ikke træffes i denne periode.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 16. august 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 34, og vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Hvis du søger en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, udvikler hinanden og altid har beboerne i centrum, så håber vi, at du har lyst til at blive en del af Nederbylund. Du kan finde mere information på vores hjemmeside Hedensted Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Simon Haugaard Fly Teamleder
Jobområde: Social & Sundhedspersonale
Stillingstype: Fuldtid
By: Tørring
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring