Brænder du for myndighedsrollen, hvor du i samarbejde med borger afdækker støttebehovet og sikrer, at den tilhørende indsats matcher behovet? Så er du måske Socialpsykiatriens nye myndighedssagsbehandler.
I Socialpsykiatrien bliver du en del af et myndighedsteam på i alt to sagsbehandlere, som arbejder inden for Servicelovens bestemmelser om socialpædagogisk støtte, aktivitets- og samværstilbud, midlertidige og længerevarende botilbud samt egne visiterede boliger. Målgruppen er voksne borgere over 18 år med psykisk funktionsnedsættelse. Derudover kan borgerne have andre forskelligartede problemstillinger, herunder særlige sociale problemer, som for eksempel misbrug eller hjemløshed.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. juli 2026 eller hurtigst muligt derefter, alt efter afholdelse af ferie.
Som sagsbehandler i myndighed arbejder du med udgangspunkt i socialpsykiatriens administration, der er placeret i Hedensted. Da det er en lille afdeling med i alt seks medarbejdere, inkl. ledelse og administrativt personale, er det vigtigt, at du kan trives i et til tider stille hus og med få kollegaer.
Socialpsykiatrien arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, og har et højt fokus på borgerens mulighed for udvikling og progression. Socialpsykiatrien arbejder selvfølgelig ud fra den gældende lovgivning og de politisk fastsatte mål. Du kommer derfor til at være en del af en organisation, der skal være omstillingsparat, være rustet til at imødekomme nye krav, både lovgivningsmæssigt, ressourcemæssigt og i forhold til udviklingen i samfundet.
Din opgave som myndighedssagsbehandler i socialpsykiatrien, handler i høj grad om at imødekomme borgere indenfor målgruppen og varetage sagsbehandlingen i ansøgninger om hjælp og støtte. Det kan for eksempel være ansøgninger om socialpædagogisk støtte, ledsagelse eller botilbud. Du indgår desuden i kommunens rehabiliteringsteam.
Som myndighedssagsbehandler skal du derudover bistå kommunens borgere med generelle råd og vejledning om Servicelovens voksenbestemmelser og tilstødende støtte i lovgivningen. Dette på en måde, så det sker tilpasset borgernes forskellige behov. Desuden er opfølgning på iværksatte tilbud en naturlig del af arbejdet, så borgerne kontinuerligt sikres, at de tilbydes den bedst mulige hjælp, så længe de har et behov herfor. Vi følger derfor op på borgernes udvikling og arbejder med sigte på, at borgerne opnår et så selvstændigt liv som muligt.
Vi forventer at du:
Vi kan tilbyde:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Rusmiddelcenter og Socialpsykiatri Anne Marie Borggaard på tlf. 29 24 50 10, eller stedfortræder og funktionsleder for Myndighedsafdelingen Socialpsykiatrien Charlotte R. Jensen på tlf. 29 12 50 13.
Ansøgning med relevante bilag fremsendes senest den 20. maj 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 26. maj 2026.
Socialpsykiatrien er sammen med Rusmiddelcentret organisatorisk placeret under Beskæftigelse i Hedensted Kommune. I Socialpsykiatrien er der mange interne og eksterne samarbejdsflader, og udgangspunktet er, at vi forsøger at hjælpe borgeren til størst mulig grad af selvforsørgelse eller selvforvaltning.