Psykolog til Tværfagligt Center for Læring & Trivsel

Har du lyst til at styrke den faglige understøttelse af Hedensted Kommunes dagtilbud og skoler? Så har vi brug for dig. Vi søger en psykolog, som både kan være med til at nytænke måden vi løser opgaverne på, og samtidig er stærk i den daglige drift.

Om jobbet og opgaverne

I Hedensted Kommune står vi på børne- og ungesynet ”Alle børn og unge gør det så godt, de kan – lad os sammen give dem muligheden”. Det er udviklet ud fra en forståelse af, at alle børn og unge er aktører i eget liv, og har behov for grundlæggende tilhørsforhold og deltagelsesmuligheder i mangfoldige fællesskaber. 

Som medarbejder i psykologgruppen bliver du kollega til 60 medarbejdere i Tværfagligt Center for Læring & Trivsel. Foruden psykologteamet består centeret af et pædagogisk ressourceteam, konsulentteam, handleteam, logopædteam og fysioterapeutteam, og sammen udgør vi et stærkt tværfagligt center, som understøtter alle medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler i den fælles kerneopgave: 

Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker.

Som psykolog, får du mulighed for, at: 

  • Styrke de brede, almene børnefællesskaber og læringsmiljøer ved bl.a. øget specialpædagogiske kompetenceudvikling hos lærere og pædagoger på almenområdet.
  • Agere tæt på praksis inde på stuerne og ud i klasserne, så lærere og pædagogers handlekompetencer styrkes i samspillet med børnene og de unge.
  • Introducere brugbare handlemuligheder, redskaber og metoder, der bringer medarbejdernes kompetencer, ressourcer og evner i spil. 

I Tværfagligt Center for Læring & Trivsel er vi ved at implementere let tilgængelig behandling. Søger du stillingen hos os, vil du få mulighed for at blive en del af behandlerteamet. Du vil få uddannelse i STIME-forløb af Børn og Ungepsykiatrien og have mulighed for supervision gennem uddannelsen.

Vores forventninger til dig

Du har en uddannelse som cand. psych. eller cand. pæd. psych.

Derudover forventer vi at du: 

  • Har erfaringer med at omsætte teoretisk viden til praktisk pædagogik over for børn, forældre og professionelle.
  • Har erfaringer med at tænke kreative og inkluderende løsninger ind i skolernes og dagtilbuddenes hverdag.
  • Er god til at have mange bolde i luften – og gribe dem.
  • Kan prioritere i opgaverne og styre kalenderen.
  • Vil være med til at prøve en masse nye tilgange, arbejdsformer og metoder af.
  • Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder.

Derfor skal du vælge os

Du kan, som en del af Tværfagligt Center for Læring & Trivsel, se frem til:

  • At blive del af en organisation med en flad ledelsesstruktur og mulighed for at sætte aftryk.
  • En medarbejdergruppe, der brænder for deres opgaver og er alsidige i deres kompetencer.
  • Et samlet læringsområde, hvor vi er ambitiøse på børne- og ungeområdet og vil samarbejdet på tværs af fagområder.
  • Stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer, med opstart den 1. februar 2026.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte souschef i Tværfagligt Center for Læring & Trivsel, Pernille Funder på tlf. 20 31 83 49. 

Ansøgning

Søg stillingen via det elektroniske ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen er den 11. december 2025 og ansættelsessamtaler forventes gennemført den 16. december 2025. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Om os

Tværfagligt Center for Læring & Trivsel er en del af kerneområdet Læring, som omfatter børn og unge fra 0-18 år og består af: Tværfagligt Center for Læring & Trivsel, Børn & Familier, Dagtilbudsområdet, Skoleområdet, Sundhedsplejen, Tandplejen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Administrationen. 

Du kan læse mere om Hedensted Kommunes Børne- og Ungepolitik og de konkrete pejlemærker i et sammenhængende 0-18 års perspektiv her https://www.hedensted.dk/politik/planer-og-politikker/boerne-og-ungepolitik.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Pernille Hofman Funder-Schmidt Afdelingsleder
Jobområde: Psykologer
Stillingstype: Fuldtid
By: Ølholm
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring