Brænder du for at arbejde med korte, forebyggende forløb i et stærkt tværfagligt miljø, og har du erfaring med Åben og Rolig-metoden? Så er du måske vores barselsvikar i Sundhedshuset, Hedensted Kommune.
Du bliver en del af Sundhedshusets mentale team. Vores primære målgruppe er voksne med let til moderat stress, angst og depression. Derudover tilbyder vi forløb målrettet senfølger fra – og belastning i forbindelse med - sygdom.
Vi foretager ikke udredning og behandling, men tilbyder borgerne støtte til at udvikle og styrke egne sundhedskompetencer gennem korte, forebyggende forløb. Vi benytter fortrinsvist redskaber fra mindfulnessbaserede, kropsorienterede og kognitive terapeutiske metoder. Dertil har vi en vigtig opgave i at rådgive borgere om andre forløbs- og behandlingstilbud samt, om muligt, understøtte kontakt til relevante parter.
Dine opgaver:
Vi søger en psykolog, som:
Vi vægter ansøgere, der har et bredt og solidt fagligt kendskab til rådgivning og undervisning.
Center for Sundhed, Frivillighed og Forebyggelse (SFF) har base i Sundhedshuset i Løsning. Vi er 62 medarbejdere med en bred faglig ballast inden for både den fysiske, psykiske og sociale dimension af sundhed. Vi tilbyder:
Stillingen er på 30-35 timer pr. uge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog Anne Børsting Kaastrup på anne.kaastrup@hedensted.dk eller sundhedskonsulent Christina Østergård Andersen christina.andersen@hedensted.dk.
Ansøgningsfrist senest den 19. oktober 2025.
Samtaler afholdes den 22. oktober 2025.
Tiltrædelse pr. 1. december 2025.
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.
I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.