Planlægger med passion for miljøvurderinger og komplekse planer

Vil du være med til at sikre, at udvikling og miljø går hånd i hånd? 

Om jobbet og opgaverne

Hos os får du mulighed for at præge fremtidens planer gennem miljøvurderinger og komplekse opgaver – altid i stærke arbejdsfællesskaber. Hedensted Kommunalbestyrelse vil en udvikling, der er kendetegnet ved vækst i balance. En vækst med mange bundlinjer, såvel økonomisk, menneskeligt og miljømæssigt. Det omsætter vi i Plan gennem mange spændende projekter, hvor miljøhensyn spiller en central rolle – fra miljøvurderinger af lokalplaner til komplekse udviklingsprojekter og store VE-anlæg. Som planlægger hos os får du en nøglerolle i at balancere udvikling og bæredygtighed, og du er med til at sikre, at vi udvikler kommunen med respekt for natur og miljø.

I Hedensted Kommune er arbejdsfællesskaber en grundlæggende del af hverdagen. Du vil indgå i forskellige arbejdsfællesskaber, både i Plan med planlæggere med forskellig uddannelsesbaggrund, men også i Vækst, Teknik & Fællesskabs øvrige områder, hvor vi sammen med kompetente kollegaer løser en række understøttende kerneopgaver, eksempelvis i forbindelse med udsendelse af planforslag i høring, effektivisering af processer med mere. Vi lægger i Plan vægt på et tæt kollegialt samarbejde, der sikrer, at alle kan tage styringen af projekter fra start til slut. Det betyder, at hver planlægger deltager aktivt i de indledende drøftelser af konkrete projekter, formulerer indstillinger til de politiske udvalg, afholder borgermøder og undervejs i processen afvikler møder med relevante parter. 

 Vi tror på, at vi finder de bedste løsninger, når vi løfter i flok. Det er vigtigt at understrege, at vi i Plan altid er to på en opgave, så man ikke sidder alene med sagerne.

Som planlægger hos os får du en nøglerolle i:

  • At arbejde med komplekse planer og sikre, at miljøhensyn er integreret i kommunens udvikling.
  • At bidrage til kommuneplan, lokalplaner og sektorplaner med fokus på miljø.
  • At udarbejde og kvalitetssikre miljøvurderinger af planer og projekter.
  • At deltage aktivt i arbejdsfællesskaber på tværs af fagområder og interessenter.
  • At udvikle processer og metoder, der styrker kvalitet, effektivitet og gennemsigtighed i planlægningen.

Vores forventninger til dig

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med miljøvurderinger og komplekse planer.
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund – for eksempel inden for planlægning, miljø eller beslægtede områder.
  • Brænder for at gøre en forskel, hvor miljø og udvikling skal gå hånd i hånd.
  • Arbejder struktureret og analytisk og kan omsætte komplekse data til klare beslutningsgrundlag.
  • Trives i arbejdsfællesskaber og bidrager med engagement og godt humør.
  • Er god til at kommunikere på skrift og i tale med både udviklere, borgere og fagkolleger.

Erfaring med projektledelse er en fordel, men det vigtigste er din faglige passion for miljøvurderinger, komplekse planer og din lyst til at bidrage aktivt i fællesskaber.

Derfor skal du vælge os

Hos Plan bliver du en del af et team på 12 dedikerede kollegaer, der spænder bredt fra lokalplanlægning til kommuneplanstrategi samt vandhåndtering, klimatilpasning og varmeplanlægning. Vi tilbyder dig:

  • En hverdag med fagligt udfordrende og komplekse opgaver, hvor miljøvurderinger er centralt.
  • Et stærkt og velfungerende arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, sparrer og skaber resultater sammen.
  • Stor frihed under ansvar, fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde.
  • En organisation med høj faglighed, energi og plads til humor.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Arbejdsstedet er Administrationshuset i Tørring, med mulighed for hjemmearbejde.

Har du spørgsmål

Kontakt planchef Anne Marie Menå Heltborg på +45 23 60 38 43 for yderligere information.

Ansøgning

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest den 3. november 2025. 

Samtaler finder sted den 10. november 2025. 

Tiltrædelse er den 2. januar 2026.

Om os

Du kan læse mere om Hedensted Kommune på https://www.hedensted.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anne Marie Menå Heltborg Leder af Plan +4579755689
Jobområde: Akademikere
Stillingstype: Fuldtid
By: Tørring
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring