Pædagogmedhjælpere til Tørring børnehuse

Vi er i stor udvikling og får mange nye børn, derfor mangler vi to medhjælpere til faste stillinger. Brænder du for arbejdet med børn i alderen 0-6 år, og kunne du tænke dig at blive en del af Tørringinstitutionernes hverdag, hvor vi arbejder ud fra den styrkede læreplan. Vi arbejder med at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Om jobbet og opgaverne

Vi vægter legen højt, da vi mener at udvikling og læring sker gennem legen. Børn tilegner sig adgang til, og erfarer sig verden, gennem leg, og vi understøtter børns læring og udvikling ved at sikre varierende lærings- og legemiljøer, ud fra barnets perspektiv. 

Opgaverne er forskellige, du skal kunne være igangsætter, observerende, følgende børnenes spor og være en god rollemodel med mere.

Vores forventninger til digVi forventer, at du:

  • Er nærværende.
  • Er sammen med børnene.
  • Tager initiativ til aktiviteter med børnene.
  • Er hurtig til at tilegne dig de daglige praktiske rutiner, så som bleskift/sovebørn, borddækning - oprydning, køkkentjans med mere.
  • Er ansvarlig, og møder til tiden, fleksibel, tager ansvar, være opmærksom på børns trivsel og handler derpå, i samarbejde med det pædagogiske personale.
  • Er imødekommende og tror på at alle børn gør deres bedste.
  • Er til aktiviteter både ude og inde. Udeliv prioriteres højt i begge huse.

Derfor skal du vælge os

Vi brænder for arbejdet med børnene, og ser det som vores fornemmeste opgave, at tage ansvar for børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi er en personalegruppe med fokus på faglig udvikling, hvor vi gør brug af hinandens forskellige kompetencer. Vi er fleksible, og ser det som en ressource at kunne arbejde på tværs i husene og husene imellem. Vi er i gang med et udviklingsarbejde i forhold til den styrkede læreplan, som du vil blive en del af. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 Arbejdstiden er på henholdsvis 30 og 32 timer om ugen.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Junge på tlf. 24 45 77 89.

Ansøgning

Vi skal bruge dig allerede fra den 5. august 2024. Ansøgningsfristen er den 23. juli 2024.

Vi tager løbende ind til samtale, så lige så snart vi har fundet de rigtige medhjælpere vil opslaget blive fjernet - så  skynd dig at sende din ansøgning.

Om os

Vi er en institution med toe på forskellige matrikler. Begge huse rummer vuggestuebørn og børnehavebørn. Vi ligger i Tørring by, med gåafstand til byen, skovområde og Gudenåen.  Vi er en institution med ledelse tæt på.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Gitte Junge Daglig leder Tørring Bhv
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Deltid
By: Tørring
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring