Pædagogmedhjælper til børnehuset Tusindfryd - Tofteskovens børnehuse

Omsorgsfuld og nærværende pædagogiskassistent / pædagogmedhjælper til børnehuset Tusindfryd i Juelsminde.

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en engageret pædagogiskassistent / pædagogmedhjælper til vores hus, hvor omsorg, nærvær og børnenes trivsel er i centrum. Som medarbejder bliver du en vigtig del af hverdagen i vores hus, hvor du sammen med kollegaer skaber trygge rammer og inspirerende læringsmiljøer. I Tofteskovens Børnehuse er vi i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi bevæger os fra klassisk stuestruktur til  en mere funktionsopdelt struktur. 

Dine opgaver vil bl.a. være at: 

  • Deltage aktivt i børnenes leg, læring og daglige rutiner.
  • Skabe nærvær og tryghed i relationen til børnene.
  • Bidrage til et godt samarbejde med både kollegaer og forældre.
  • Deltage på lige fod med det øvrige personale i planlægning af aktiviteter.
  • Reflektere over egen praksis og ønsker at få feedback fra kollegaer. 

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med børn, og gerne fra en daginstitution eller lignende.
  • Er omsorgsfuld, engageret og kan skabe tryghed omkring børnene.
  • Har lyst til at være aktiv sammen med børnene både ude og inde.
  • Er fleksibel og trives i et hus i udvikling, hvor vi arbejder med funktionsopdeling.
  • Bidrager med positiv energi og samarbejde i personalegruppen.
  • Kan indgå i et åbent og tillidsfuldt forældresamarbejde. 

Derfor skal du vælge os

Du vil blive en del af den nytænkende organisation, hvor vi er i gang med at udvikle os fra stueopdeling til funktionsopdelt pædagogik, og bliver en del af:

  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, trivsel og fællesskab.
  • Et engageret og humoristisk personale, der hjælper hinanden i hverdagen.
  • Et godt forældresamarbejde, hvor dialog og åbenhed er nøgleord.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansættelse hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2025.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at ringe til konstitueret dagtilbudsleder, Jennifer Adelholm på tlf. 21 70 33 83. 

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 30. september 2025.

Vi kalder løbende til samtale og når den rette kandidat er fundet bliver opslaget fjernet.  

Om os

Tofteskovens Børnehuse består af to huse – Børnehuset Tuen og Børnehuset Tusindfryd. I hvert hus er der en vuggestuegruppe og tre børnehavegrupper. Der er plads til 20 vuggestuebørn og ca. 60 børnehavebørn i Tuen - og 13 vuggestuebørn og 47 børnehavebørn i Tusindfryd.  

Husene er placeret tæt på hinanden, der er kun en fodboldbane imellem, og Juelsminde Skole er nabo til Tuen. Begge huse ligger tæt på skov og strand, hvilket ofte benyttes til at tage på ture ud i naturen med børnene.  Legepladsfaciliteterne er særdeles gode i begge huse, og der er en mindre særskilt legeplads til vuggestuebørnene og en stor legeplads til børnehavebørnene hvert sted.

Vi er netop nu i gang med en spændende pædagogisk udvikling, hvor vi omlægger fra stueopdeling til en funktionsopdelt børnehave. Det betyder, at børnene i løbet af dagen vil bevæge sig rundt i forskellige læringsmiljøer, der hver især er designet til at stimulere specifikke områder af børnenes udvikling.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jennifer Marks Adelholm Pædagog
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Fuldtid
By: Juelsminde
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring