Pædagog søges til indskolingen og SFO – med fokus på den gode overgang

Vi søger en engageret og relationsstærk pædagog til en stilling på 32 timer om ugen, med mulighed for fuld tid.

Om jobbet og opgaverne

Tørring Skole er en folkeskole lige midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse heraf 140 SFO-børn samt 60 ansatte. Vores indsatsområde handler om at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer, med specielt fokus på visuel guidning og et gensidigt givende og forpligtende forældresamarbejde. ”VI GØR DET SAMMEN, så eleverne kan lære og trives mest muligt” er vores fælles afsæt for det gensidige forpligtende forældresamarbejde. Derudover er den systemiske tænkning, en grundpille i vores arbejde. 

Som vores nye kollega bliver du en central del af indskolingen, hvor dit primære fokus vil være omkring vores nuværende 3. årgang. Du vil indgå i et tæt og dynamisk teamsamarbejde, hvor vi i fællesskab har fokus på børnenes trivsel, læring og sociale udvikling.

Vi ønsker en pædagog med kendskab til brobygning, som er den vigtige overgang mellem de lokale børnehaver og skolen. Her vil opgaven være at skabe trygge og sammenhængende overgange, der gør skiftet fra børnehavebarn til skoleelev godt for både børn og forældre.

I vores SFO bliver du en aktiv del af vores SFO. Her skal du sammen med det øvrige SFO-team sætte rammerne for pædagogiske aktiviteter, der både styrker det enkelte barns selvværd og understøtter det store, inkluderende børnefællesskab.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet pædagog og genkender dig selv i følgende:

  • Du har erfaring med eller stor interesse for målgruppen i indskolingen.
  • Du brænder for brobygningsarbejdet og formår at skabe netværk og samarbejde på tværs af institutioner.
  • Du er idérig og fuld af energi, når det kommer til at igangsætte aktiviteter i SFO'en, der fanger børnenes interesse.
  • Du ser forældresamarbejdet som en vigtig ressource og møder både børn, forældre og kollegaer med anerkendelse og et smil.

Derfor skal du vælge os

En skole med stort fokus på inklusion i et systemisk perspektiv, som har et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi støtter hinanden professionelt. Vi er et sted som prioriterer udvikling, som har ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, og hvor du har mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Tiltrædelsesdato er den 1. december 2026.

Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 28. oktober 2026 fra kl. 14.00.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte SFO leder Nynne Flindt på tlf. 21 14 36 95 eller mail nynne.flindt@hedensted.dk, for opklarende spørgsmål eller et evt. besøg på skolen.

Ansøgning

Ansøgningsfrist mandag den 26. oktober 2026. 

Om os

Du kan læse mere om Tørring Skole på vores hjemmeside https://toerring-skole.aula.dk. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nynne Borgen Flindt Souschef
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Fuldtid
By: Tørring
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring