Pædagog og stedfortræder til Børnekæret i Uldum

Brænder du for at være med til, at skabe gode og udviklende læringsmiljøer, der kan være med til at styrke og højne relationsarbejdet, samtidig med at du er nysgerrig på ledelse? Så er det lige dig vi har brug for.

Om jobbet og opgaverne

Vi søger to pædagoger, den ene med stedfortræder funktion, med start 1. december 2025 eller snarest derefter. Stillingerne er på 35-37 timer ugentlig.

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog, med kompetence til at arbejde inden for dagtilbud.
  • Har et godt overblik, og mod på at varetage den daglige ledelse ved leders fravær.
  • Har lyst til at sætte dig ind i forskellige administrative opgaver.
  • Har gode samarbejdsevner til gavn for børn, forældre, kollegaer og øvrige samarbejdsparter.
  • Kan omsætte viden til praksis, og formår at bidrage til den faglige udvikling.
  • Kan indgå i et professionelt læringsfællesskab med dine kollegaer.
  • Kan reflektere og tør give dine kollegaer feedback.
  • Er omsorgsfuld, anerkendende, nysgerrig, initiativrig og omstillingsparat.
  • Kan handle anerkendende og relationelt, ud fra det enkelte barns intention og behov.
  • Gerne må have erfaring med natur og udeliv.

Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os, fordi Børnekæret er et lille hyggeligt dagtilbud i hjertet af Uldum. Vi har pt. 25 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn. 

Vi er kendetegnet ved:

  • Nærhed og fællesskab - Hos os er der plads til forskellighed, og vi arbejder dedikeret med stærke børnefællesskaber, hvor alle føler sig trygge og værdsatte.
  • Natur og udeliv - Vi elsker at være ude og benytter os flittigt af vores naturskønne omgivelser, højskolen, hallen og byen.
  • Det sammenhængende børneliv - Vi arbejder aktivt med overgangen fra vuggestue til børnehave og videre til skole, for at sikre en rød tråd i børnenes liv.
  • En kreativ tilgang - Vi tør vende tingene på hovedet, eksperimentere og finde kreative løsninger i hverdagen.
  • Et stærkt lokalsamfund - Vi er en integreret del af et tæt og støttende lokalsamfund, i en by i udvikling.
  • En mangfoldig personalegruppe - Vi ser forskellighed som en styrke og supplerer hinanden, for at skabe de bedste rammer for børnene.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 21 28 75 88 eller 23 65 76 79. Vi opfordrer til at du kommer på besøg, inden du søger stillingen. Spørg efter leder Carsten Vestergaard Jacobsen

Besøg gerne vores hjemmeside https://bornekaeret.aula.dk

Ansøgning

Er stillingen interessant for dig, så send en elektronisk ansøgning til os via linket. Medsend dokumentation for uddannelse samt angivelse af, hvilke personer vi kan indhente reference fra.

Ansøgningerne vurderes løbende, men sidste ansøgningsfrist er den 17. oktober 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 23. oktober 2025.

Om os

Børnekæret er en lille traditionel 0-6 års institution, som ligger i udkanten af Uldum, meget tæt på det naturskønne Uldum Kær.

Vi har et tæt samarbejde på tværs, mellem dagpleje/børnehave/skole og SFO. Dette samarbejde kommer særligt til udtryk ved overgangene fra den ene enhed til den anden. Ligeledes vægter vi samskabelse med lokalmiljøet højt, og har et godt samarbejde i gang med højskolen, plejehjemmet og kirken.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jette Risager Institutionsleder +4579833180
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Fuldtid
By: Uldum
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring