Pædagog eller pædagogisk assistent til Myretuen i Tørring

Vi søger en pædagog med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Timetallet er mellem 35 og 37 timer.

Om jobbet og opgaverne

I Vuggestuen er vi optaget af 0-3 års pædagogik, og ønsker at skabe rammer for børnene, hvor hverdagen er præget af tryghed, sjov, leg, fællesskaber, læring og udvikling. Samtidig er vi optaget af at skabe forudsætningerne for at forældrene får en tryg modtagelse og introduktion til vuggestuelivet.

Vores forventninger til dig

Vi søger en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, der har kompetencer indenfor:

Pædagogisk kernefaglighed

  • Du følger børns interesser og motivationer, arbejder undersøgende og understøtter børnenes perspektiv.
  • Du etablerer og understøtter differentierede lege- og læringsmiljøer, i overensstemmelse med pædagogiske læreplaner, i løbet af hele dagen og i alle hverdagsrutiner.
  • Du er initiativrig og tager ansvar for relationen til børnene og deres forældre - du agerer professionelt.
  • Du er smilende.
  • Du udstråler, at du har lyst til at være sammen med børn, og du er én, som børnene gerne vil være sammen med.
  • Du kan bruge naturen aktivt i din pædagogik.

Refleksion, feedback og sparring

  • Du er nysgerrig og har en undrende tilgang.
  • Du giver og modtager feedback og sparring til både dine kollegaer og leder.
  • Du reflekterer over og er bevidst om din professionelle rolle, din professionelle dømmekraft og dit professionelle ansvar i forhold til kerneopgaven.

Kommunikation og sprog

  • Du kommunikerer godt både mundtligt, skriftligt og digitalt.
  • Du er imødekommende i dialog, kommunikation og interaktioner med børn, forældre og kollegaer.
  • Du er åben i samarbejdet med familier af forskellige kulturelle baggrunde.

Andet

  • Du er fleksibel og omstillingsparat, også i forhold til arbejdstider og arbejdssted.
  • Du vil indgå i samarbejde på tværs af flere matrikler i Tørring Børneunivers.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • Et dagtilbud i udvikling.
  • Uddannelsesmuligheder internt og eksternt.
  • Børn og forældre med forskellig kulturel og social baggrund.
  • Engagerede og professionelle kollegaer.
  • Ledelse tæt på.
  • Der er mentor tilkoblet, så du sikres en god opstart i institutionen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Det er et krav, at du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.

Der indhentes børneattest.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan fås ved daglig leder Lotte Christensen på tlf. 23 31 48 92 eller dagtilbudsleder Unna Koldbæk på tlf. 23 60 79 86.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 21. september 2026, men vent ikke med at sende din ansøgning, for vi indkalder løbende til samtaler, og når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt tydelig vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver. Send din ansøgning via knappen 'Ansøg' nederst. I feltet 'Resume'¨skal du kort angive en opsummering af din ansøgning. Husk at vedhæfte din ansøgning og dit CV samt andre relevante bilag.

Om os

Du kan læse mere om Tørring Børneunivers på vores hjemmeside Tørring børneunivers

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Unna Koldbæk Institutionsleder +4523607986
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Fuldtid
By: Tørring
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring