Er du en engageret og relationsstærk lærer, der brænder for at skabe læring, trivsel og fællesskab i undervisningen? Så er du måske vores nye kollega på Lindved Skole.
Om jobbet og opgaverne
Vi søger en lærer med kompetencer primært inden for dansk, som vil være med til at styrke både faglighed og trivsel i vores udskoling. Derudover ser vi naturligvis på, hvilke andre fag og interesser du bringer med, så vi sammen kan sammensætte det bedst mulige skema og opgavefordeling, der matcher både dine kompetencer og skolens behov.
Hos os bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, hvor samarbejde, humor og faglig nysgerrighed præger hverdagen. Vi løfter i flok, hjælper hinanden og deler en oprigtig glæde ved at se eleverne udvikle sig – både fagligt og menneskeligt.
Vores forventninger til dig
Vi leder efter dig, der:
- Har undervisningskompetence i dansk.
- Samfundsfag og kristendom vil også være en del af timerne i indeværende skoleår.
- Er en tydelig, engageret og anerkendende lærer, der skaber ro og retning i klassen.
- Ser samarbejde, sparring og fælles ansvar som en naturlig del af lærerrollen.
- Møder elever, forældre og kollegaer med energi, humor og varme.
- Har lyst til at bidrage aktivt til vores fællesskab og pædagogiske udvikling.
- Trives i en kultur, hvor vi støtter hinanden og har det godt sammen.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig:
- Motiverede elever og engagerede forældre, der bakker op om skolen.
- Et stærkt og samarbejdende team med fokus på trivsel, udvikling og humor.
- En ledelse med åbne døre, tillid og plads til faglig sparring.
- Gode fysiske rammer – skolen er løbende renoveret og tilbygget, og vi har supergode læringsmiljøer, en helt ny legeplads og masser af plads til leg, bevægelse og udeundervisning.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og holder fast i det, der gør det sjovt at gå på arbejde.
- En mentor, der hjælper dig godt i gang og sikrer en tryg start på Lindved Skole.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
- Fuldtidsstilling fra 1. december 2025 eller før.
- Vi søger uddannede lærere med relevante undervisningskompetencer.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Viceskoleleder Gitte Bryder, tlf. 23 46 06 96.
- Skoleleder Jakob Preuthun, tlf. 20 31 17 05.
Ansøgning
Send din ansøgning senest den 26. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 29. oktober 2025 fra kl. 16:00.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen som en del af det gode fællesskab på Lindved Skole.
Om os
Lindved Skole har ca. 315 elever fra 0.-9. klasse og ligger med kort afstand til både Hedensted, Vejle og Horsens. Vi er en ambitiøs og udviklingsorienteret skole, hvor faglighed, trivsel og fællesskab går hånd i hånd. Hos os er der højt til loftet, godt humør og kort vej fra idé til handling – vi tror på, at gode relationer er fundamentet for god undervisning.