Vil du være leder for et virkelig dygtigt, ambitiøst og humoristisk hold af sagsbehandlere? Visitationen Voksenhandicap søger en ny afdelingsleder pr. 1. marts 2026.
Afdelingen består af 16 medarbejdere, som ud over sagsbehandlere også tæller en kontraktforhandler samt kommunens hjerneskadekoordinator. De er at finde på Hedensted Rådhus, hvor du også får dit kontor og daglige gang.
Myndighedsområdet dækker over en meget bred målgruppe, som alle har det til fælles, at de har en kognitiv funktionsnedsættelse, som gør at de har brug for vores hjælp til at mestre eget liv så selvstændigt som muligt. Den fornemmeste opgave er at tage udgangspunkt i borgernes egne ønsker, håb og drømme så enhver dialog og indsats centreres omkring kerneopgaven.
Det er også kendetegnende for afdelingen, at den er en vigtig samarbejdspartner for andre. Det gør at tiltag og indsatser kan tilpasses og målrettes den rigtige kontekst og den livsfase borgerne er i – konkret og individuelt i praksis.
Du bliver også en del af ledergruppen i Voksenhandicap og i Social Omsorg. Således er du omfavnet af dygtige og tværfaglige ledelseskompetencer, som gør at du aldrig står alene i de opgaver og dilemmaer du møder, som afdelingsleder på et ret så komplekst område som socialområdet er.
Vi mener det, når vi siger at vi gerne vil være en attraktiv arbejdsplads – for alle. Derfor vægtes trivsel for medarbejderne og for lederne højt.
Medarbejderne har de seneste år dygtiggjort sig via kompetenceudvikling på flere parametre:
Du kommer til at få en vigtig funktion i at videreføre den høje kvalitet i afdelingen, sikre en fortsat høj trivsel og psykologisk tryghed samt være meget tæt på borgerforløbende. Det er vigtigt at den enkelte oplever sig hørt, forstået og set som menneske, i mødet med os som myndighed. Derfor har du som leder også en vigtig kulturbærende rolle og formår at afbalancere styringshensyn, lovgivningsrammer mod de konkrete behov for borgercentrerede løsninger.
Ud over den driftsnære ledelsesopgave vil du derfor også inviteres ind i flere udviklingsopgaver, som sammen skal hjælpe os med at gentænke området for voksne med handicap, og gøre det bæredygtigt såvel fagligt som økonomisk, i et længere perspektiv. Rammen for dette arbejde tager afsæt i en politisk godkendt handleplan – ”Voksenhandicap gentænkt 2023-2026”.
Visitationen Voksenhandicap kan derfor aldrig lykkes alene, men indgår i et aktivt forpligtigende fællesskab med vores interne tilbud og med kommunens øvrige kerneområder, herunder Læring og Beskæftigelse.
Læs den udvidede job- og personprofil her.
I Visitationen Voksenhandicap er vi et fagligt stærkt og engageret team, der hver dag arbejder for at skabe de bedste muligheder for voksne borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Vi er en arbejdsplads med humor, høj trivsel og psykologisk tryghed, hvor vi hjælper hinanden og finder løsninger sammen. Som en del af Social Omsorg er vi tæt forbundet med dygtige kolleger på tværs af kommunen, og vi arbejder værdibaseret med ansvar, dialog og udvikling som vores fælles kompas. Her står du aldrig alene – hverken i opgaven eller i fællesskabet.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte voksenhandicapchef Jenny Groth Bjerking på tlf. 23 83 73 56 eller mail jenny.bjerking@hedensted.dk.
Der er ansøgningsfrist søndag den 4. januar 2026.
Ansættelsesforløbet består af to samtaler, hvor der mellem samtalerne vil være en personprofiltest. Samtale to tager udgangspunkt i denne, med henblik på, hvordan din profil matcher stillingen.
Samtalerne afvikles tirsdag den 13. januar 2026 og torsdag den 22. januar 2026.
Opstartsdato i stillingen er den 1. marts 2026.
Du kan læse mere om Hedensted Kommune på https://hedensted.dk