Lærer til udskoling med flair for specialpædagogik

Brænder du for jobbet som lærer i en specialafdeling, og kan du bevare overblikket, når tempoet er højt? Har du erfaring med, eller lyst til at arbejde i det specialpædagogisk felt og trives med struktur, forudsigelighed og tydelighed? Så er det måske dig, vi søger til centerafdelingen på Stjernevejskolen i Hedensted. 

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en dansklærer, der er engageret, målrettet og ambitiøs, og som har lyst til at være kollega med en række fagligt dygtige medarbejdere.

Som lærer i centerklasserne på Stjernevejskolen indgår du i et tæt samarbejde med dit team, der består af både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. I er oftest to voksne i klassen, som typisk består af 6-9 elever. Vi underviser i hele folkeskolens fagrække og tilstræber, at eleverne indstilles til de afsluttende prøver. Vi vægter arbejdet med personlige og sociale mål, lige så højt som de faglige. 

Vi forventer, at du er åben og anerkendende i din tilgang til eleverne, og har en stor portion tålmodighed. Vi arbejder med Low Arousal tilgang samt mentalisering, så vi altid er den professionelle sammen med barnet, når tingene bliver svære.

I centerklasserne har vi stort fokus på den enkeltes faglige formåen, men ser samtidig den sociale og personlige udvikling som lige så værdifuld. Vi skal gøre dem robuste og nysgerrige på den hverdag der åbner sig efter de afslutter hos os.

Vi tilbyder en fast stilling til besættelse pr. 1. februar 2026 eller hvis muligt før. 

 Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk i udskoling. Det er en fordel, hvis du desuden kan dække et eller flere af følgende fag: tysk, håndværk/design.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er

  • Uddannet lærer. 
  • God til at tænke nye og kreative undervisningsformer, der hvor de traditionelle ikke slår til.
  • Positiv, engageret, udviklingsorienteret og parat til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dit team af lærere og pædagoger samt forældre, så vi bedst sikrer elevernes læring og trivsel. 
  • Har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil.
  • Optaget af struktur, tydelighed, forudsigelighed og genkendelighed.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En udviklingsorienteret skole, hvor vi sammen finder muligheder og gode løsninger for alle elever.
  • Gode kollegaer, faglig sparring samt supervision ved psykolog.
  • En aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning.
  • Vi kan lide vores arbejde, og vi er stolte af de resultater vi opnår sammen med vores elever.
  • Vi arbejder i teams og med PLF, som er med til at kvalificere vores arbejde med eleverne.

Vores vision er ”Læring og trivsel for alle”.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøger, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.

Har du spørgsmål

Kontakt leder af centerafdelingen Lone Gammelgaard Krag på tlf. 21 82 95 11 eller mail Lone.krag@hedensted.dk

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside. 

Ansøgningsfrist er den 14. december 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 51. 
Hvis der er for få kvalificerede ansøgninger, vil vi forlænge fristen og afholde samtaler i januar.

Om os

Centerafdelingen på Stjernevejskolen er placeret på samme matrikel som almen skolen, men i egne lokaler. Der er ca. 80 elever i centerafdelingen, og ca. 15 børn i SFO’en. Eleverne er alle diagnosticerede inde for området ASF, flere af dem med en komorbiditet fx ADHD, ADD eller OCD.

På almen skolen har vi ca. 500 elever i 0.-9. kl. og en SFO med ca. 120 børn. Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen. 

I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes, samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed så de bliver parate til uddannelse eller job. 

Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder, og involverer os i hvert enkelt barn, for at hjælpe dem bedst muligt på vej.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lone Gammelgaard Krag Viceskoleleder +4521829511
Jobområde: Undervisning, lærere
Stillingstype: Fuldtid
By: Hedensted
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring