Brænder du for at lave mad fra bunden og skabe madoplevelser med et ”naturligt” tvist?
Vi er i fuld gang med at bygge et nyt industrikøkken i vores dejlige hus, hvor der er ca 40 madglade børn i alderen 0 – 6 år.
Om jobbet og opgaverne
Vi søger en selvstændig, kostfaglig eneansvarlig der vil være med til at udvikle Skovtroldens sunde børn og madkultur. Vi har ikke haft madordning før og skal derfor starte helt fra bunden. Det glæder vi os meget til og derfor mangler vi lige dig der kan og tør kaste sig ud i et helt nyt madprojekt hvor fællesskab, sundhed, økologi og mad der smager og kan spises ude i naturen.
Om jobbet
- Vi søger en kostfaglig eneansvarlig, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab.
- Stillingen er på 33 – 35 timer om ugen, hvoraf der skal lægges ca. 10 timer i på gulvet ved børnene.
- Du får ansvaret for at planlægge og tilberede sund, økologisk og velsmagende mad fra bunden til alle vores børn. Samtidig bliver du en aktiv medspiller i udviklingen af vores mad- og måltidskultur, hvor kvalitet, nærvær og børnefællesskaber i naturen er i fokus.
- Du vil være primær ansvarlig for den daglige madlavning i Skovtrolden. Du er primær ansvarlig for varebestilling, egenkontrol (E- smiley) og madplaner til Skovtrolden, samt den overordnede drift af køkkenet.
- Du trives med ansvar, du er selvkørende og kompetent til dit fag. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ernæringsassisten eller lignende. Dine faglige kompetencer skal understøtte de ernæringsmæssige krav og retningslinjer til aldersgruppen 0 -6 år.
- Du har gode samarbejdsevner og indgår ligeværdig i personalegruppen.
Vores forventninger til dig
Vi forventer at du:
- Er anerkendende i din tilgang til børnene og inddrage dem i madlavning og menu, hvor det giver mening.
- Har et positivt menneskesyn, og brænder for at være i selskab med børn.
- At du har let til smil og kan slå kolbøtter i luften.
- At du er en voksen man har lyst til at sidde ved, selvom du måske ikke synger så godt.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig
- Du bliver en del af en spændene børnehave og vuggestue i udvikling, hvor vi organiserer hver dag efter de ressourcer og muligheder vi har.
- Du bliver medudvikler af vores madkultur i Skovtrolden.
- Du indgår i et dagtilbudsnetværk med andre kostfaglige eneansvarlige og deltager i relevante kurser m.m.
- Der er tale om en fast stilling på 32-35 timer ugentligt med start 1. januar 2027 eller snarest.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
En ernæringsassistent som ansættes som Kostfaglig eneansvarlig vil lønspændet alt efter erfaring som Kostfaglig eneansvarlig ligge mellem 29.000 og 32.000 kr. pr. måned i en stilling på 37 timer.
Der indhentes reference og børneattest.
Har du spørgsmål
Har du lyst til at vide mere
Så kontakt Birgit, leder af Skovtrolden på tlf. 27 60 68 64.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 9. oktober 2026
Samtaler afholdes løbende, og når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.
Om os
Vi er en naturinstitution med 40 børn i Bjerre by, hvor vi sammen med børnene opdager nye ting hver dag ude i naturen, specielt i Dybdalsskoven som er vores ”andet hjem”. Den ligger ca. 800 m fra vores hus, og vi bruger skoven som vores læringsrum flere gange om ugen. Naturen er en stor del af vores DNA, og er omdrejningspunktet i vores pædagogiske hverdag.
Bjerre er en lille landsby, som vi bruger i vores hverdag. Vi hilser fx på gederne på vej i skoven, vi kan besøge Eigils heste, Magnes morfars køer, slagterens kænguruer og papegøjen ”Gøjser”.
Vi betegner os selv for at være en ”åben-plan” børnehave. Vi aldersopdeler børnene når det giver mening for læring og trivsel. Ellers kan børn lege på tværs af årgange, ligesom de kan henvende sig til alle voksne.