Kildebjerget søger pædagoger til beskæftigelsestilbud for voksne med udviklingshæmning

 Hos os bliver du en del af en hverdag, hvor praktisk arbejde, udeliv og stærke relationer er en naturlig del af opgaven. Vi søger dig, der trives med håndværksprægede opgaver, tager ansvar og værdsætter en arbejdsdag, hvor du både skaber konkrete resultater og er med til at understøtte udvikling, mestring og livskvalitet for voksne med udviklingshæmning.

Hos os bliver du en del af et lille, engageret team med en uformel omgangstone og kort vej fra idé til handling. Du får frihed til at tage ansvar og sætte dit præg på hverdagen, samtidig med at du er med til at skabe struktur, tryghed og motivation for de mennesker, du arbejder sammen med.

Vi søger dig, der er pædagogisk uddannet og samtidig har interesse for eller erfaring med praktisk og håndværkspræget arbejde. Du motiveres af at kombinere det pædagogiske med konkrete arbejdsopgaver og ser værdien i at støtte mennesker gennem meningsfulde aktiviteter.

Stillingerne er tidsbegrænset på 1 år,  begge på 34-37 timer ugentlige og med tiltrædelse 1.oktober eller efter aftale. Kildebjergets beskæftigelsestilbud hører under servicelovens § 103 og § 104 og vi har 30 borgere der dagligt benytter  tilbuddet.

Om jobbet og opgaverne

Du bliver en del af et lille team, hvor vi lægger vægt på, at man kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og tage ansvar i hverdagen – samtidig med at vi prioriterer sparring og fælles refleksion.

Arbejdspladsen ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand, og vi råder over egne marker og væksthus. Derudover har vi eget køkken samt flere vejboder, hvor vi sælger grøntsager fra egen avl.

Om vores aktiviteter

Borgerne er aktivt involveret i hele processen – fra dyrkning og høst af grøntsager til klargøring og salg i vejboderne samt deltagelse i køkkenopgaver. I køkkenet medvirker borgerne i tilberedning af forplejning til kurser og arrangementer, som afholdes på stedet. Opgaverne tilpasses den enkelte borgers ressourcer og understøtter ansvar, fællesskab og oplevelse af mestring.

Vores forventninger til dig

Vi søger særligt en person, der:

  • Har en håndværksmæssig eller praktisk baggrund, fx som gartner, landmand, håndværker eller lignende.
  • Har en pædagogisk uddannelse eller erfaring med pædagogisk arbejde – eller en stærk interesse for at arbejde med mennesker i en pædagogisk ramme
  • Har interesse for arbejdet med voksne med udviklingshæmning.
  • Trives med udeliv, natur, dyrkning og praktiske opgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ i planlægning og gennemførelse af aktiviteter.
  • Har lyst til at omsætte praktiske opgaver til meningsfulde og pædagogiske aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning og gennemførelse af praktiske og aktivitetsbaserede opgaver.
  • Involvering af borgerne i arbejde med dyrkning, høst, vejboder og køkkenaktiviteter.
  • Skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen.
  • Understøtte fællesskab, ansvar og oplevelse af mestring.
  • Arbejde selvstændigt – og i tæt samarbejde med teamet.
  • Dokumentation efter gældende retningslinjer.

Vi forventer, at du:

  • Er mødestabil, ansvarlig og tydelig i din kommunikation.
  • Kan bevare ro og overblik – også i en travl hverdag.
  • Har lyst og evne til at tage ansvar og handle på egne initiativer.
  • Har respekt for den enkeltes tempo, ressourcer og behov.
  • Trives i et arbejdsmiljø med uformel omgangstone.
  • Har forståelse for relations arbejde og pædagogisk praksis.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt og praksisnært arbejde i naturrige omgivelser.
  • Mulighed for at kombinere praktiske og pædagogiske kompetencer.
  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse på hverdagen.
  • Et lille team med uformel tone og godt kollegaskab.
  • Introduktion og oplæring i målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Vi indhenter straffeattest

Har du spørgsmål

Ved spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Silvia Brodersen Ravn på telefon 21 78 73 40 eller via e-mail på silvia.ravn@hedensted.dk.

Du er også velkommen til at kontakte teamleder Dorte Liengaard på telefon 51 14 68 73 eller via e-mail på dorte.liengaard@hedensted.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er mandag den 17. august 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtale tirsdag den 25. august.

Om os

I Voksenhandicap er vi ambitiøse på borgernes vegne og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.

Voksenhandicap er en del af Social Omsorg. Her arbejder vi med fem sigtepunkter for kulturudvikling:

  • Borgernes funktionsniveau gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
  • Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
  • Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
  • Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
  • Vores organisering og samarbejde er ikke borgernes udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.
  • Sammen bevæger vi mennesker.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Silvia Brodersen Ravn Pædagogisk koordinator
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Fuldtid
By: Stouby
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring