Har du lyst til at bruge dine kompetencer som sygeplejerske på et plejehjem?

Vi søger en sygeplejerske med tiltrædelse hurtigst muligt i et barselsvikariat til vores skønne plejehjem, Kildevældet i Hornsyld. Der vil på sigt kunne blive tale om en fast stilling i Hedensted Kommune.

Om jobbet og opgaverne

Den sygeplejerske, der ansættes, vil fortrinsvis have base på Kildevældet. Kildevældet er et moderne plejehjem med 48 boliger fordelt i to sammenhængene huse med 24 beboere i hvert hus. Der leves et meget aktivt liv på Kildevældet, og beboernes selvbestemmelse og livskvalitet er i fokus. 

Du vil blive én ud af i alt fem sygeplejersker i teamet, så der er god basis for sparring og samarbejde i stillingen, både med sygeplejekollegaer, men også med det øvrige plejepersonale på stedet. 

Stillingen er på 32 timer om ugen. Ønsker du højere timetal, går vi i dialog om det. Arbejdet er fortrinsvis dagvagt, der er weekend- og helligdagsvagt, hvor du vil indgå i sygeplejedækningen med sygeplejeteamet på Birkelund. Arbejdstiderne planlægges med kollegaerne, så der kan være mulighed for individuelle hensyn, det skal blot sikres, at der er sygeplejedækning alle ugens fem hverdage/weekend og helligdage. 

Du vil blive sygeplejerske hos primært 12-24 beboere. Det er en forventning, at du kan lede, fordele, formidle samt udvikle sygeplejen, da sygeplejerskerne sammen med det øvrige personale arbejder mod de samme mål for beboerne i et miljø af læring og udvikling for alle. 

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Tager ansvar for at medvirke til udvikling på stedet, og vægter samarbejde med kollegaer af forskellig faglighed højt.
  • Er fagligt dygtig, og signalerer ro og overblik.
  • Har humor og er ansvarsbevidst.
  • Er innovativ og har altid beboerne i centrum.
  • Ser muligheder i at tænke kreativt og udfordre vante arbejdsgange.

Vi arbejder med ”Ræk mig lige samarbejdet, tak”, hvor vi bevidst vægter samarbejdsevner hos vores medarbejdere højt. Og vi arbejder med en kulturændring på vores område, hvor vi ansporer alle til i høj grad, at tænke ud af boksen og innovativt i opgaveløsningen, det italesætter vi i vores hverdag som Finn Fajlfri. 

Da Kildevældet ligger i Hornsyld uden stor mulighed for offentlig transport – er det vigtigt at du har egen bil og kørekort, så du kan møde ind hos os. 

Derfor skal du vælge os

Vi har:

  • En dejlig arbejdsplads med højt til loftet, og med gode muligheder for indflydelse på egen planlægning.
  • Et fantastisk team af kollegaer.
  • En arbejdsplads, hvor alle arbejder for at skabe de bedste rammer for vores beboere.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde og sparring.
  • En arbejdsplads, hvor Hedensted Kommunes værdier: ansvar, dialog og udvikling er i spil.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Kontakt leder Karin Emig på tlf. 20 31 15 83 eller teamleder Maibritt Davidsen på tlf. 21 36 39 85. Du kan også søge viden på hjemmesiden www.hedensted.dk og se stedet på https://youtube.com/watch?v=oFep3xzmHxA&t 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 26. november 2026 og samtaler afholdes løbende eller efter anden aftale. Når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Om os

Kildevældet Plejehjem er et moderne plejehjem og ligger i Hornsyld i Hedensted kommune. Plejehjemmet består af 48 lejligheder fordelt på fire afdelinger. Hver afdeling har eget køkken, hvor der dagligt laves mad af vores kollegaer i køkkenet. 

Hver afdeling har faste medarbejdere, og vi hjælper hinanden på tværs med at skabe trivsel, tryghed og livskvalitet for beboerne. 

  • Hos os arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte tæt sammen. 
  • Vi vægter dit samarbejde lige så højt som din faglighed. Vi arbejder med konceptet: Ræk mig lige samarbejdet, tak. 
  • Vi har et stærkt samarbejde med frivillige og tror på at faglighed, fleksibilitet, samarbejde og fællesskab er vigtige forudsætninger for et godt arbejdsliv.
  • I Social Omsorg er du en del af vores Fajlfri-Kultur. Vi har stavet ordet forkert med vilje, fordi vi ikke forventer perfektion. Til gengæld forventer vi, at du bruger din faglige dømmekraft, tør prøve nye veje og lærer af de erfaringer, du gør dig undervejs. 
  • Med mod, tillid og samarbejde skaber vi sammen de bedst mulige løsninger for den enkelte beboer. 
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Karin Emig Leder af Kildevæld +4520311583
Jobområde: Sygeplejersker
Stillingstype: Fuldtid
By: Hornsyld
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring