Fritidsjob i køkkenet på Birkelund Plejehjem

Mangler du et fritidsjob, hvor der samtidigt er god tid til skolearbejde, fritidsinteresser og venner på hverdage, så er det måske dig vi leder efter til vores plejehjems køkken. Lige nu mangler vi nemlig en timelønnet ungarbejder til køkkenet på Birkelund Plejehjem. 

Om jobbet og opgaverne

Birkelund Plejehjem ligger i hjertet af Juelsminde, med et stort fælles køkken, samt fire mindre køkkener i vores beboer afdelinger. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø i vores køkken og et positivt samarbejde med personalet i afdelingerne. Vi vægter kvaliteten i maden vi servere for beboerne højt. 
Vi søger nye kollegaer, der ligesom os – kan lide at arbejde med mad og mennesker, eller har en interesse i at prøve at arbejde med det. 

Opgaverne i køkkenerne er primært lette anretninger af mad fx smørrebrøds fremstilling, pyntning af kager, servering af mad til plejehjemmets afdelinger, opvask, rengøring og forefaldne opgaver i køkkenet.

Jobbet består som udgangspunkt af vagter hver 3. weekend, vagter på udvalgte helligdage og ellers som afløser for øvrige ungarbejder ved ferie og lign. Desuden tilbyder vi ekstra timer på hverdage i skolernes ferier. Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 7 og 14.

En typisk arbejdsdag hos os ser sådan ud: 

  • Hjælpe med klargøring af morgenmaden. 
  • Servere morgenmad i en af afdelingerne.
  • Smøre ostemad til aften.
  • Smøre rugbrød, samt andet forefaldende.
  • Pause.
  • Opvask på plejehjemmets 4 afdelinger efter morgenmaden.
  • Køre middagsmad ud på en afdeling. 
  • Pause.
  • Vaske op på en afdeling efter middagsmaden. 

Vores forventninger til dig

Vi forventer:

  • At du er over 16 år. 
  • At du arbejder selvstændigt og selv kan sætte i gang, når du er oplært.
  • At du er positiv og har et godt humør.
  • At du er fleksibel, og frem for alt mødestabil.
  • At du er socialt involveret når du er på arbejde.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde dig et hyggeligt og rart arbejdsmiljø, hvor der er nok at se til, og rig mulighed for at lære og udvikle sig. 

Du vil primært være sammen med køkkenpersonalet og kan ”snuse” til faget som fx ernæringsassistent, men du vil også komme rundt på afdelingerne på plejehjemmet og vil møde såvel plejepersonalet som vores beboere i et hus, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø på tværs, og hvor vi lære af hinanden på tværs af faggrupper, afdelinger og erfaringer.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Vil du vide mere om stillingen så kontakt da teamleder Kathrine Westenholtz på tlf. 24 98 78 61 eller mail kathrine.westenholtz@hedensted.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 9. december 2024. 

Ansættelses samtaler afholdes i løbet af uge 50.

Om os

Du kan læse mere om Birkelund Plejehjem på Birkelund Plejehjem | Hedensted Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kathrine Westenholtz Toustrup Teamleder
Jobområde: Køkken & Rengøring
Stillingstype: Deltid
By: Juelsminde
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring