Engageret udskolingslærer med undervisningskompetencer i flere af fagene dansk, tysk og DSA søges til barselsvikariat

Vi søger en engageret og fagligt ambitiøs lærer til et barselsvikariat i udskolingen. Du skal kunne undervise i flere af fagene dansk, tysk og DSA – og føre eleverne til prøve.

Om jobbet og opgaverne

Tørring Skole er en folkeskole midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse, heraf 120 SFO børn samt 50 engagerede medarbejdere. Vi arbejder systemisk og målrettet, med fokus på den enkelte elevs læring og trivsel. Vi arbejder bevidst på at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer for alle børn. ”VI GØR DET SAMMEN, så eleverne kan lære og trives mest muligt” er vores fælles afsæt for det gensidigt forpligtende forældresamarbejde.

I hverdagen arbejder vi bevidst med visuelle støttesystemer, tydelig klasserumsledelse og et stærkt professionelt samarbejde i teamene og med forældrene. Vi tager afsæt i Low Arousal-tilgangen og et grundlæggende menneskesyn om, at mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Det afspejler sig i vores positive og anerkendende børnesyn.

Om jobbet:

Som lærer på Tørring Skole bliver du en vigtig del af udskolingsteamet. Vi forestiller os, at du:

  • Kan undervise i flere af fagene dansk, tysk og DSA og føre eleverne til prøve.
  • Er udskolingslærer med stort U.
  • Brænder for sprogundervisning, og ser dig selv som en betydningsfuld voksen i elevernes liv.
  • Ønsker at støtte unge mennesker i deres vej mod at blive robuste og livsduelige – klar til uddannelse og livet efter folkeskolen.
  • Møder eleverne anerkendende og med en grundlæggende tro på, at de gør deres bedste – hver dag.

Vores forventninger til dig

Vi ønsker os en ny kollega, som er åben og villig til et tæt teamsamarbejde. Du skal være fagligt ambitiøs og klar til at yde en indsats, og tage din del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø. Du ser muligheder og har lyst til forandring, når det kalder på det.

Du skal være læreruddannet, have stærke relationskompetencer samt være robust og vedholdende. Du skal kunne bevare overblikket og kunne tænke i systemer, for at imødekomme både klassens og den enkelte elevs behov bedst muligt. Endelig skal du ville være en del af skole/hjem samarbejdet omkring årgangen, og have en respektfuld tilgang og en god fornemmelse for den viden og de mulige udfordringer, som du kan komme tæt på i kontakten til familierne.

Derfor skal du vælge os

Til gengæld vil vi kunne bidrage med ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, en arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er et barselsvikariat. Forventet opstart 15. april 2026.

Har du spørgsmål

Ansøgere opfordres til at kontakte Tørring skole for mere information om skolen og stillingen. Kontakt derfor afdelingsleder for udskolingen, Rikke Markmann på telefon 28 94 39 19 eller mail: rikke.markmann@hedensted.dk.  

Ansøgning

For at komme i betragtning til jobbet skal der ansøges elektronisk via Hedensted kommunes hjemmeside. Sidste ansøgningsfrist er torsdag den 19. februar 2026.
Ansættelsessamtaler er mandag den 23. februar 2026 fra kl. 15.00. 

Om os

Du kan læse mere om Tørring Skole på Tørring Skole.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Rikke Markmann Pædagogisk leder +4579741119
Jobområde: Undervisning, lærere
Stillingstype: Fuldtid
By: Tørring
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring