Drømmer du om at forme fremtiden for de mindste? Bliv en del af vores nye vuggestue i Ølholm!

Vi er i fuld gang med en spændende udviklingsrejse og søger derfor en engageret og fagligt stærk pædagog, der vil være med til at skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag for vores yngste børn.

Om jobbet og opgaverne

Vi står midt i en spændende forandringsproces, hvor vi arbejder hen imod etableringen af en helt ny vuggestue, der efter planen står klar sommeren 2027. Derfor søger vi en engageret og fagligt stærk pædagog, som har lyst til at være en vigtig del af denne rejse, og sætte sit præg på fremtidens pædagogiske miljø for børn i alderen 0–3 år.

Lige nu består vores vuggestuetilbud af en vuggestue placeret i en pavillon samt en lille vuggestue integreret i børnehaven. Begge løsninger er midlertidige, indtil vores nye vuggestue står færdig i 2027. Her får vi to helt nye stuer med plads til 12 børn på hver, hvilket giver optimale rammer for nærvær, kvalitet og stærke relationer.

Hos os er samarbejde, faglighed og børnenes trivsel i centrum. Vi ønsker at skabe en harmonisk og stærk enhed, hvor både børn og voksne trives, udvikler sig og føler sig som en vigtig del af fællesskabet.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med børn i alderen 0-3 år.
  • Ser muligheder i forandringer og kan tilpasse dig nye rammer og opgaver.
  • Skaber et inkluderende miljø, hvor børn føler sig set, hørt og anerkendt.
  • Har lyst til at bidrage med faglighed og kreativitet til aktiviteter og projekter.
  • Værdsætter samarbejde med kollegaer, forældre og ledelse om børnenes trivsel og udvikling.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • Indflydelse på udvikling af pædagogiske aktiviteter og rammer.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer i både vuggestue, børnehave og skole.
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, fællesskab og trivsel.
  • En ledelse, der er tæt på og klar til at give dig sparring.
  • En unik mulighed for at være med til at opbygge en helt ny vuggestue.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der vil blive indhentet børneattest. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er åbne for individuelle ønsker.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Linda Lautrup på tlf. 24 79 14 81 eller mail Linda.lautrup@hedensted.dk. Du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning, så du får et klart indtryk af stedet, inden du søger.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 6. juli 2026. Vi vil meget gerne have en ny kollega pr. 1. september 2026

Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler løbende. Vi venter gerne på den rette kandidat, og opslaget vil blive fjernet, når stillingen er besat.

Om os

Se mere om os på vores hjemmeside: https://oelholm-skole.aula.dk/

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Linda Munk Lautrup Institutionsleder
Jobområde: Pædagogisk personale
Stillingstype: Fuldtid
By: Ølholm
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring