Er du vores nye kollega?
Daugård Skole søger en lærer, der kan undervise i engelsk på flere klassetrin. Vi skal også have dækket to lektioner begyndertysk i 6. klasse, og du kommer til at være med i dansk som støttelærer. På sigt vil du få mulighed for at have en klasse til dansk.
Der er tale om en fast stilling pr. 1. august 2025.
Har du linjefag i engelsk og dansk, og brænder du for at undervise elever fra 1.-6. klasse? Så er det netop dig, vi søger.
Ud over de nævnte fag, er der mulighed for at undervise i andre skolefag alt efter, hvad du brænder for. På Daugård Skole vægter vi klasserumsledelse og relationskompetence højt, i en dagligdag med struktur og forudsigelighed.
Vil du være med til at videreudvikle vores skole i et tæt tværprofessionelt samarbejde, på en skole med en overskuelig børneflok, et stærkt fællesskab, gode faglige resultater, fleksibilitet, gode kollegaer og et godt forældresamarbejde, så er Daugård Skole noget for dig.
Daugård Skole er den lokale skole med 121 elever med tilknyttet SFO, hvor der er plads til den enkelte. Skolen har rullende indskoling og har et tæt samarbejde med børnehaven omkring overgangen fra børnehave til børnehaveklassen.
Målet er at skabe en tryg skole, som er ambitiøs på trivsel og læring, og hvor alle - store som små - udviser engagement i et forpligtende fællesskab.
Vi forventer, at du er:
Vi tilbyder en skole:
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Brian Munch på telefon 23 24 17 90. Du må meget gerne komme og besøge skolen, så du kan høre mere om skolen og mærke stemningen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 12. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vi har fælles ledelse med daginstitutionen Tryllefløjten på den anden side af gaden, så der er en rød tråd gennem barnets liv fra helt lille til slutningen af 6. klasse. Vi kalder den samlede institution for Kids Zone Daugård. Her er der et trygt sted for det enkelte barn at udvikle sig.