En af vores dygtige lærere har fået arbejde tættere på sin bopæl. Vi søger derfor en engageret og kompetent underviser til en fast fuldtidsstilling med start den 1. december 2026.
Du skal have linjefag i dansk og billedkunst, og derudover er vi spændte på at høre, hvad du ellers kan.
Er du fagligt kompetent, og vægter du gode relationer? Er du en dygtig og fleksibel samarbejdspartner, som byder ind i de professionelle læringsfællesskaber? Er du god til at arbejde med unge?
Så kan det være dig, vi søger.
Vi forventer, at du:
Vi kan tilbyde:
Ansøgeren, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.
Vi ser gerne, at du besøger os, inden du søger stillingen.
Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du kontakte skoleleder Troels Brogård Andersen på tlf. 23 65 61 91 eller viceskoleleder Line Brinch Olesen på tlf. 40 46 74 86 for yderligere information.
Se mere om Skolen i Midten på vores hjemmeside https://skolenimidten.aula.dk/.
For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside. Ansøgningsfrist søndag den 25. oktober 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 28.oktober 2026 fra klokken 15.00.
På SIM har vi elever fra 7.-9.klasse. De kommer fra fire fødeskoler, og vi har i øjeblikket ca. 185 elever. Vi brænder for arbejdet med unge, og vi målretter naturligvis kurser, temadage osv. herefter.
Hverdagen på SIM er bygget på værdierne respekt, relationer og kreativitet. Sammen udgør de grundlaget for vores skole og er vores afsæt for læring. Respekt betyder for os, at der er plads til forskellighed, og vi har tillid til og taler ordentligt til hinanden. Vi møder andre i positivt samarbejde og hjælper hinanden i det, der er svært.
Vi er overbeviste om, at anerkendelse og respekt giver basis for gode relationer, og at de gode relationer skaber tryghed og er vejen til et stærkt fællesskab.
Vi tilstræber, at eleverne arbejder kreativt og nysgerrigt for på den måde at udvikle deres forestillingsevner og kompetencer. Vi ønsker, at vores elever skal turde sætte en opgave i søen, uden der nødvendigvis er en slutdato; kreativitet er for os en proces, hvor der ikke er én rigtig/konkret løsning.