Vil du være med til at udvikle og optimere kommunens ejendomme? Hedensted Kommune søger en engageret og kompetent medarbejder til en spændende stilling som bygherrerådgiver, hvor du får ansvar for byggeri, organisationsudvikling og optimering af kommunens ejendomsportefølje.
Som bygherrerådgiver får du ansvaret for en række byggeprojekter – ofte fra den første idé til den endelige aflevering. Din opgave er at sikre, at kommunen får gode og velfungerende bygninger og at projekterne gennemføres med høj kvalitet, til tiden og inden for budget.
Du kommer herudover til at arbejde med:
Opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegaer, der arbejder med bygningsvedligehold, projektledelse, energi, forpagtninger m.m. Du får desuden rig mulighed for faglig sparring med andre afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver vil være:
Vi forestiller os, at du har praktisk erfaring med bygherrerådgivning og trives med at løse opgaver i samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af fagområder.
Vi forestiller os, at du:
I Hedensted Kommune er alle afstande korte - mellem borgere og politikere, mellem ledere og medarbejdere og mellem ledere og politikere. Kulturen er præget af lyst og mod til i fællesskab at søge og afprøve nye veje og måder at løse vores opgaver på. Du vil blive en del af en engageret afdeling, hvor vi støtter hinanden i opgaveløsningen.
Vi tilbyder:
Stillingen er på fuld tid (37 timer inkl. frokostpause).
Hjemmekontor og hjemmearbejde er hos os en naturlig del af at kunne tilrettelægge arbejde og familieliv. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdsdagen.
Arbejdspladsen er i Hedensted Kommunes DGNB-certificerede administrationshus i Tørring. Der er gratis parkering i kort gåafstand fra alle administrative huse.
Mulighed for køb af lækker økomærket frokost til en god pris.
Kørekort til personbil er nødvendigt, da kørsel indgår som en naturlig del af jobbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Ejendomme & Service, Michael Edlefsen på telefon 51 64 63 69.
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os din ansøgning via linket.
Ansøgningsfrist er den 13. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt den 20. marts 2026.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ejendomme & Service sikrer, at borgere og kollegaer har velfungerende rammer at arbejde, færdes og leve i. Vi er en dynamisk afdeling, der løser både store og små opgaver – hvilket giver en afvekslende hverdag med masser af faglig udvikling og spændende udfordringer.
Afdelingen består af:
Ejendomme & Service er en del af Vækst, Teknik & Fællesskab.
Du kan læse mere om Hedensted Kommune her: link til Hedensted Kommunes hjemmeside og se vores markedsføringsfilm "Et sted mellem Horsens og Vejle #1-6" her: link til film på Youtube.