Vil du være med til at gøre en forskel for borgere i risiko for ufrivillig ensomhed – og trives du i en rolle, hvor du selv er med til at forme opgaven? Så er det måske dig, vi søger som social brobygger i Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse.
Stillingen er på 30 til 35 timer pr. uge. Som brobygger får du en central rolle i at opsøge, engagere og støtte borgere, der er i risiko for ufrivillig ensomhed på seniorområdet. Stillingen er udadvendt og relationsbaseret. En væsentlig del af opgaven er at skabe forbindelser mellem borgere, kommunale tilbud og civilsamfundets fællesskaber og frivillige initiativer. Hos os kommer du til at arbejde forebyggende bl.a. med den psykiske og sociale sundhed, fordi vi ved at mennesker har brug for mennesker.
Du skal i høj grad selv være med til at skabe dit job, opbygge netværk og finde veje ind dér, hvor borgerne bor og lever deres liv. Stillingen rummer stor frihed – og kræver, at du kan arbejde selvstændigt inden for rammer, der ikke på forhånd er fast definerede. Du trives med arbejde på egen hånd men er samtidig en teamplayer.
Arbejdstiden er varierende, hvor aften og weekendarbejde kan forekomme. Stillingen indbefatter en daglig kørsel i dit område. Du skal stille bil til rådighed. Du modtager kørselsgodtgørelse i forhold til statens kørselstakster.
Dine primære opgaver
Målgruppe
Borgere 18+, der er i risiko for eller oplever ufrivillig ensomhed.
Vi forestiller os, at du
Du bliver organisatorisk forankret i Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse og har base i Sundhedshuset. Arbejdet foregår primært ude i kommunen, tæt på borgerne og i samarbejde med både interne og eksterne aktører.
For yderligere information kan du kontakte:
Ansøgningsfrist er den 13. februar 2026.
Samtaler afholdes den 20. februar 2026.
Start den 1. april 2026.
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne. Vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.
I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.