Bor du i Hedensted Kommune, og kunne du tænke dig at være dagplejer i eget hjem?

Vil du være vores nye kollega? Så mangler vi lige netop dig i vores fantastiske dagpleje til de små børn i alderen fra 0-3 år, og hvor du har mulighed for at passe dit eget barn op til tre år. Hold dig ikke tilbage, for vi har brug for dig, og vi ansætter løbende.

Om jobbet og opgaverne

Du har nu mulighed for at få privatliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Du vil opleve mere og bedre tid med det enkelte barn, og opleve at gøre en stor forskel for familier og børn. Du skal ikke ud af døren om morgenen, og du har mulighed for at passe dit eget barn under tre år i egen dagpleje. 

Det er vigtigt, at du vil åbne dele af dit hjem som arbejdsplads, og at din familie er indstillet på det. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet. Det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling. Du vil arbejde professionelt og anerkendende med små børn og deres forældre.

Dagplejen et dejligt blandet folkefærd af skønne dagplejere med gode kollegaer og faglig sparring, både fra dagplejepædagoger og ledere.

Vi mangler pt. dagplejere i Tørring, Hedensted, Aale, Rask Mølle og Lindved.

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der:

  • Har opmærksomhed på det enkelte barn og på alle fire børn.
  • Kan skabe et trygt sted for de små børn, der bygger på Hedensted Kommunes målsætning KLAR TIL LÆRING i FÆLLESSKABER.
  • Kan samarbejde og kommunikere respektfuldt med kollegaer, forældre, pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere.
  • Sikrer gode overgange – fra hjem til dagpleje, og fra dagpleje til børnehave. 
  • Er åben for at lære nyt og bidrage konstruktiv til det.
  • Har IT-forståelse på brugerniveau.
  • Har gode fysiske rammer både inde og ude. 

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En spændende organisation i udvikling på småbørnsområdet.
  • Et fagligt og socialt fællesskab med kollegaer i form af legestuegrupper.
  • Vejledning, inspiration og faglig sparring af dagplejepædagogen. 
  • Faglig opkvalificering på møder og kurser.
  • Der optjenes ferie og afspadsering, som 6-9 dage årligt.
  • Vi stiller iPad samt legetøj, høje stole m.v. til rådighed.
  • Vi sætter efteruddannelse højt, og du vil få tilbudt tre ugers grundforløb inden for de første to år af din ansættelse, og et godt introforløb inden opstart. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Derudover er 60% af lønnen fradragsberettiget (Se hjemmeside på Skat.dk).

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte souschef Jane Ravn Petersen tlf. 29 21 04 15, og vi kommer gerne ud til et uformelt besøg for at se, om dit hjem kan benyttes som dagpleje.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den  22. april 2025, men vi ansætter løbende, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning. Når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.

Om os

Se vores video, hvor vores dagplejer fortæller om deres hverdag: https://dagplejen-hedensted.aula.dk/ledige-stillinger.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Søs Bach-Petersen Dagplejeleder +4579755251
Jobområde: Dagplejer
Stillingstype: Fuldtid
By: Hedensted
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring