Er du lederen, der kan levere høj faglighed og nærværende ledelse? Møder du medarbejdere, borgere og pårørende med høj faglig integritet og stor empati? Og har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til grin og forskellighed?
Vores dygtige leder for Hjemmeplejen Øst går på efterløn. Derfor er der nu mulighed for at bringe Hjemmepleje - og Sygeplejeledelse sammen, så der kan arbejdes videre med faste teams. Arbejdet er allerede godt i gang, men du vil kunne sætte dit præg på udviklingen i Center Øst.
Som leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen Øst skal du sikre den daglige drift samtidig med, at du prioriterer en struktureret udvikling og medarbejdernes trivsel og faglighed.
Vi har løbende mange projekter, og du vil få til opgave at lede nogle af dem på tværs af Sundhed & Ældre. Vi arbejder med forskellige kvalitets- og udviklingsinitiativer både centralt og lokalt i Sundhed & Ældre samt på tværs af region og kommuner. Lige nu er der også særligt fokus på at få etableret faste teams, på fortsat at arbejde med ny vagtplan, på struktureret kompetenceudvikling og på tidlig opsporing.
Det er afgørende, at du har lyst til at være personaleleder, at du har øje for dine medarbejdere og deres trivsel, behov for kompetenceudvikling i gruppen samt at du hele tiden arbejder med at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, så vores borgere får den bedste pleje.
Når vi siger, at vi har fokus på relationer og faglighed, så mener vi det. Vi lykkes først, når alle lykkes. Derfor er det vigtigt for os, at du som leder kan skabe gode relationer med både medarbejdere og kollegaer, og at du kan træffe ledelsesmæssige beslutninger.
Der er et tæt ledelsesfællesskab på tværs af alle ledere i Sundhed & Ældre, med fokus på det sammenhængende borgerforløb, udvikling af sygepleje og implementering af nye tiltag. Alt sammen for at sikre at borgeren får den samme støtte og vejledning, uanset hvor i Hedensted Kommune, man bor.
Der er understøttende funktioner i form af planlæggere, der sikrer vagtplanlægning og daglig disponering. Derudover er der en teamleder, der understøtter dit arbejde samt en administrativ medarbejder, der hjælper med blandt andet budget og regnskab.
Hjemmeplejen og Sygeplejen i Hedensted Kommune er delt op i tre geografiske enheder og tilknyttet hver sit Center: Center Vest, Center Midt og Center Øst. Center Øst består af en Hjemmeplejegruppe, en Sygeplejegruppe samt tre plejehjem.
Du refererer i dit daglige arbejde til Chefen for Sundhed & Ældre.
Som leder af Sygeplejen Øst, skal du varetage ledelsen af de udekørende sygeplejersker, som har mødested på Juelsminde Rådhus.
Som leder af Hjemmeplejen Øst, skal du varetage ledelsen af de medarbejdere, der kører ud til borgere med behov for hjælp og støtte i private hjem, disse medarbejdere har ligeledes mødested på Juelsminde Rådhus.
Hvem er du så?
Det allervigtigste for os er, at du er dygtig til at samarbejde – både lokalt og på tværs af Social Omsorg. Det er også afgørende, at du vil fortsætte det gode arbejde med at sikre medarbejdernes trivsel, den faglige udvikling og dermed kvalitet for vores borgere. Samtidig at du vil være en aktiv bidragyder ind i det ledelsesfællesskab, der er i Center Øst.
Derudover er det vigtigt at du:
Vi har brug for dine ideer og dit initiativ for at kunne fremtidssikre sygeplejen i Social Omsorg. Særligt er arbejdet med Det Nære Sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses tættere på borgeren, en spændende udfordring, som du skal være med til at løse.
Søger du stillingen hos Hedensted Kommune, får du et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job, med vægt på udvikling og velfærd.
Derudover får du:
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Sundhed & Ældre, Christina Bjerking på mail: christina.bjerking@hedensted.dk eller telefon 20 58 54 99 - eller leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen Midt, Trine Tambo Sygeplejen Midt på mail: Trine.Tambo@Hedensted.dk eller telefon 24 63 70 93.
Frist for ansøgning er den 26. januar 2025.
Første samtale er den 30. januar 2025 og anden samtale er den 20. februar 2025. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal forvente at lave en profilanalyse i løbet af uge 6.
Vi forventer, at du kan starte den 1. April 2025
Organisatorisk hører Sygeplejen Øst og Hjemmeplejen Øst under kerneområdet Social Omsorg og chefområdet Sundhed & Ældre. Social Omsorg består af Sundhed & Ældre, Voksenhandicap og Stab & Udvikling. Vi er ca. 1200 ansatte, inkl. hele ledergruppen med 32 ledere.
Kerneopgaven i Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det via dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.
I Social Omsorg arbejder vi ud fra de fem politisk formulerede pejlemærker, som du kan se her: https://www.hedensted.dk/media/10394978/Pejlemaerker-i-Social-Omsorg.pdf
Værdierne i Hedensted Kommune er: ansvar, dialog og udvikling.
Du vil kunne orientere dig nærmere på Hedensted Kommune