Demenscenter Hedensted søger assistenter til aftenvagt

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for vores beboere og deres pårørende? 

Om jobbet og opgaverne

Det allervigtigste for os er, at Kærminde er et dejligt sted både at bo og arbejde. For at kunne indfri det, har vi brug for en helt unik personalegruppe. Vi søger uddannede social- og sundhedsassistenter i aftenvagt.

Som aftenvagt på Kærminde vil der kunne være mulighed for at kombinere det med nogle dagvagter – men det aftaler vi i fællesskab og med hensyn til familielivet. Vi lykkes med en fleksibel vagtplan, hvor medarbejderne har stor indflydelse, fordi vi hjælper hinanden på tværs af husene – det er derfor en forudsætning at du er indstillet på den fleksibilitet i opgaveløsningen.

Weekend frekvensen er til en start hver 2. weekend.

På Demenscenter Hedensted er vi en kreativ arbejdsplads, der tør gå nye veje – vi “slår buler i kassen” for at skabe de bedste livsvilkår for vores beboere. Vi tror på, at vi kun lykkes sammen, og vores kultur er bygget op omkring mindsettet “Ræk mig lige samarbejdet” – hvor vi hjælper hinanden, går forrest for det gode samarbejde, deler viden og altid er klar til at give en hånd med. Vi er ikke kun ansat til at være dygtige rent fagligt, vi er også ansat til at samarbejde.

Vi er stolte af vores fagligt kompetente medarbejdere, som hver dag bringer deres viden og erfaring i spil med høj kvalitet og stor omsorg. Hos os er faglighed ikke bare noget, vi taler om – det er fundamentet for vores praksis, og det går hånd i hånd med en naturlig hjertevarme i mødet med både beboere og pårørende.

Vores forventninger til dig

Det er afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker med demens. Måske har du allerede erfaring inden for området, og ellers har du lysten til det. Det er vigtig for os, at du som medarbejder føler dig klædt på til opgaven. Det har vi et fælles ansvar for at sikre - både i starten med kursus både internt og eksternt og med løbende kompetenceudvikling.

Det vigtigste for os er at sammensætte en personalegruppe, hvor:

  • Alle hjælper hinanden, uanset hvilken opgave man er ansat til at udføre.
  • Vi altid har fokus på at skabe et værdigt liv for beboerne, med omsorg, faglighed og nærvær.
  • Samarbejde og tillid til hinanden er afgørende for at sikre alle gode dage på arbejde. Vi lykkes kun sammen, når alle er med.

Derfor skal du vælge os

Vi arbejder målrettet med:

  • Høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling.
  • Et trygt og værdigt liv for mennesker med demens.
  • Dagligt fokus på aktiviteter, herunder naturens betydning for beboernes velvære. 
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med pårørende.
  • At indfri målene i den nye ældrelov gennem demensfaglig omsorg og selvbestemmelse til beboerne, hvor der er stor tillid til personalets kreative måde at løse selv de sværeste opgaver på.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med stærk faglighed og engagement.
  • Et kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok.
  • En kultur præget af hjælpsomhed og respekt.
  • Mulighed for at præge udviklingen af Demenscenter Hedensted.

Vi glæder os alle på Kærminde til samarbejdet med dig!

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Røjgaard på telefon 40 46 72 77 eller leder Katrine Grunnet på telefon 29 10 99 88, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning

Du kan søge en stilling mellem 32-37 timer efter aftale.

Ansøgningsfrist er den 7. juli 2026.

Samtaler afholdes løbende (hold øje med indkaldelse i din mail OG spam mail). Når stillingen er besat, bliver opslaget fjernet.

Vi glæder os rigtig meget til at læse din ansøgning!

Om os

Demenscenteret består af 60 nye flotte plejeboliger, fordelt på seks huse med plads til 10 beboere i hver. Derudover er der syv aflastningspladser, daghjem med plads til 12 borgere og et produktionskøkken. Demenskonsulenterne holder til på matriklen og er vores tætte sparringspartnere.

I Hedensted Kommune arbejder vi på demensområdet ud fra en ’Personcentreret tilgang’, og vi har en vision om at ingen skal stå alene med demens.

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Katrine Lindrup Grunnet Leder af Kærminde Plejehjem
Jobområde: Social & Sundhedspersonale
Stillingstype: Deltid
By: Hedensted
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf.: +45 79 75 50 00
CVR: 29 18 95 87
mail@hedensted.dk
Tilgængelighedserklæring