Når nattevagten går på arbejde, skal fagligheden stå stærkt.
Nattevagten på Birkelund er noget andet end en dagvagt. I er to medarbejdere på arbejde for hele huset, og sammen har I ansvaret for 69 beboere fordelt på tre afdelinger og en skærmet demensenhed. Der er rolige perioder, men også situationer, hvor noget ændrer sig, og hvor der skal handles. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt, have blik for hele huset og bruge din faglighed, når du skal vurdere, prioritere og handle. Samtidig står du ikke alene. Du arbejder tæt sammen med din faste makker, og I bruger hinanden til faglig sparring gennem natten.
Vi søger dig, der trives med netop den kombination: selvstændighed og makkerskab, ansvar og sparring, ro og uforudsigelighed.
Birkelund er et stort hus med 69 beboere fordelt på tre afdelinger og en skærmet demensenhed. Om natten arbejder vi på tværs af hele huset. Afdelingerne hænger sammen, og vi ser os som ét hus – også når nattevagten går på tværs.
Du arbejder i et 7-7-rul. Du har derfor en fast makker fem ud af syv nætter, mens du de resterende to nætter arbejder sammen med en kollega fra det modsatte hold. Det giver kontinuitet i samarbejdet og samtidig mulighed for sparring med flere kollegaer.
Dine vigtigste opgaver er at:
Nogle nætter er rolige. Andre kræver mere. Som nattevagt skal du kunne have blik for den enkelte beboer og samtidig bevare overblikket over hele huset. Det betyder, at du nogle gange skal træffe en beslutning, selvom der ikke findes ét oplagt svar. Her bliver din faglighed, dømmekraft og mulighed for at sparre med din makker vigtig.
Vi leder ikke efter en, der kan det hele. Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, som har lyst til at tage ansvar for natten og bruge sin faglighed aktivt.
Vi forventer, at du:
Du behøver ikke kende alle svarene på forhånd. Men du skal have mod til at stille spørgsmålene.
På Birkelund får du en nattevagt, hvor du både arbejder selvstændigt og er en del af et tæt fagligt fællesskab.
Du får:
Vi tror på, at faglighed også handler om at kunne sige: "Det her er jeg faktisk ikke helt sikker på – skal vi lige kigge på det sammen?"
Det er en del af vores Fajlfri kultur. Vi skal ikke være perfekte. Vi skal bruge vores faglige dømmekraft, turde prøve nyt og lære af det, der ikke lykkes første gang.
Stillingen er et barselsvikariat på 30-37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027.
Vi arbejder i et 7-7-rul, hvor du har syv nætter på arbejde efterfulgt af syv dage fri.
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte områdeleder Kathrine Westenholtz på tlf. 24 98 78 61 eller mail kathrine.westenholtz@hedensted.dk.
Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning, inden du søger. Så kan du møde nogle af dine måske kommende kollegaer og få en fornemmelse af, om Birkelund er det rigtige sted for dig.
Ansøgningsfristen er fredag den 13. november 2026.
Der afholdes løbende samtaler, og når stillingen er besat bliver opslaget fjernet..
Når du søger, vil vi gerne høre lidt om, hvordan du tænker og arbejder – ikke bare hvad der står på dit CV. Fortæl os derfor gerne:
Forestil dig, at en beboers tilstand pludselig ændrer sig, samtidig med at din makker er optaget hos en anden beboer. Hvad vil du være særligt opmærksom på, og hvordan vil du gribe situationen an?
Der er ikke ét rigtigt svar. Vi er nysgerrige på dine faglige overvejelser og på, hvordan du bruger din dømmekraft, når virkeligheden ikke helt følger planen.
I Social Omsorg bliver du en del af en Fajlfri kultur. Vi har stavet ‘Fajlfri’ forkert med vilje, fordi vi ikke forventer, at du er perfekt. Vi forventer, at du er et menneske, der bruger din faglige dømmekraft, tør prøve nyt og lærer af det, der ikke lykkes første gang. Med mod og tillid til hinanden kan vi sammen skabe de bedst mulige løsninger tæt på borgerne.
Du kan læse mere om Birkelund Plejehjem på Birkelund Plejehjem | Hedensted Kommune.